Når man får "Statens Uddannelsesstøtte" synes jeg det virker meget logisk at det er en støtte man bliver tildelt fordi man studerer. Desværre har jeg måttet sande at logik mange steder i det offentlige er "en by i Rusland" - noget meget langt fra den verden vi lever i! Pengene fosser i mange tilfælde ud af statskassen uden vi får noget som helst for dem.
(Hvis man ikke har meget tid kan man springe til sidste afsnit og alligevel lige få størstedelen af pointen)
Mine egne erfaringer fra læreruddannelsen har givet mig lidt af et chok. Uden at pudse min egen glorie alt for meget, kan jeg konstatere at mange af mine medstuderende har ufattelige høje fraværsprocenter, mange over 50%. Så længe man tillader det kan man gøre nok så meget for at forbedre uddannelsen, det vil bare ikke have nogen effekt. Derfor er det indlysende at det er her der først og fremmest skal skrides ind når vi vil have bedre lærere ud i folkeskolerne. Gør vi ikke det er dette et af de steder vi spilder penge, altså på selve uddannelsen og oveni det får det også kæmpe økonomiske konsekvenser på sigt.
Men hvad er problemet med fraværsprocenterne? - Hvis man kan bestå har man vel gennemført uddannelsen? NEJ!
Det er et problem hvis man kan udeblive fra undervisningen og alligevel få et papir på at man har gennemført dén og tilegnet sig den viden og de kompetencer undervisningen har til formål at give, bare fordi man kan bestå nogle eksamener. Hvis beståede eksamener betyder at man har gennemført undervisningen og fået det ønskede udbytte heraf, kan vi jo fuldstændig reformere vores uddannelsessystem og vi kunne spare ufatteligt mange penge - på kort sigt. På lang sigt vil konsekvenserne være katastrofale, men:
Forestil dig, at man hvis man gerne ville være lærer (eller hvad som helst andet) kunne få udleveret en liste over hvilke fag man skulle eksamineres i og få udleveret en litteraturliste og så bestå eksamenerne og så være færdiguddannet lærer. Uddannelsen ville være utroligt billig, jeg vil anslå at mange vil kunne gennemføre den på et halvt år. På den måde kan vi spare enormt mange penge, men på lang sigt vil de faglige konsekvenser resultere i at vi bliver dumme og ikke kan klare os i den globale verden.
Ovenstående er desværre ikke bare en forestilling. Det er delvist en del af den måde vores uddannelsessystem hænger sammen på, så længe vi accepterer ubegrænsede fraværsprocenter.
Ovenfor har jeg kort forsøgt at synliggøre hvor grotesk jeg synes systemet er og nævnt hvad der bliver spildt af penge og ressourcer. Der er brug for handling, men hvad er løsningen? Hvis man skal starte et sted kunne man i mine øjne lave en simpel og vaskeægte "Fair Løsning": Man skal have trukket sin fraværsprocent fra sin SU og selve fraværsprocenten blev skrevet på eksamensbeviset, så ens kommende arbejdsgivere udover faglige evner og viden, også kunne få et indblik i ens engagement og arbejdsmoral. I samme forbindelse skulle man indføre en fraværsgrænse hvor man, hvis man overskred den, skulle tilbagebetale de penge der er blevet brugt på den ikke gennemførte uddannelse. Man kunne også blive tvunget til at tilbagebetale hele SU'en, men på det punkt er man jo allerede blevet "straffet" én gang, så der kunne man godt gå på kompromis. På denne måde får vi frasorteret de brådne kar og sikrer at kun engagerede OG belærte lærere kommer ud i folkeskolen og støber fundamentet for "Vidensamfundet Danmark" - og vi sparer en masse penge.
Wupti...! Eller hvad synes I andre?
Man skal IKKE have støtte til at gøre noget man ikke gør!!! (Det er roden til alt(/meget) ondt...)
