Executive Summary: Liberal Alliances himmelflugt i meningsmålingerne er historisk og de Konservatives krise er dyb, men faktum er, at antallet af danskere, der lægger så stor vægt på, at skatten bliver sat ned, at de vil lade deres stemme afhænge af det, i virkeligheden er stabilt og ligger på omkring 10 %
Da Bendt Bendtsen var leder af de Konservative (C) var stort set hans eneste forsøg på at profilere det lille regeringsparti at slå på, at skatten skulle ned. Det var de Konservative og ikke Venstre man skulle stemme på hvis det var det man ønskede. Da Lene Espersen overtog ledelsen, var det stadig denne strategi, der var dominerende. Og C var så optagede af at få kredit for den skattenedsættelse som regeringen gennemførte i 2009, at de oprettede et helt website hvor Espersen på video forklarer C’s afgørende rolle. Den kan stadig beses her: http://www.lavere-skat.dk/
http://farm5.static.flickr.com/4073/4804519787_1e004cf07e_b.jpg
Figur 1: Vaelgertilslutningen til C og Y over tid. En udgave af grafen i hoejere oploesning kan hentes her: http://www.flickr.com/photos/myrup/4804519787/sizes/l/in/photostream/
Efter Espersens ledelsesovertagelse skete der dog noget med de Konservatives strategi. Skattedagsordenen blev suppleret af andre tiltag. Der var både den såkaldte ”frihedsreform” for de offentligt ansatte og det berømte burkaforbud i sommeren 2009. Det var ikke en politisk udmelding, men sidenhen kom så ”travelgate” sagen (Marts 2010), hvor Espersen udeblev fra et møde i Arktisk råd. Ind på skattenedsættelsesscenen kom også det gen-/nyopståede Liberal Alliance (Y) i august 2008.Siden da er der ikke andre partier, der har udmeldt et prioriteret ønske om skattenedsættelser som en central del af deres politik.
For at se på betydningen af disse begivenheder har jeg samlet data fra 43 meningsmålinger foretaget i 2009 & 2010 – hovedsageligt fra Politikens ”Meningsmåleren” . Der er tale om en lidt tilfældig og uvidenskabelig udvælgelse af meningsmålinger og der er ikke gjort noget forsøg på at vægte disse eller på anden måde tage hensyn til kvalitetsforskelle mellem dem.
Disse data er blevet samlet i vedstående grafik, der taler sit tydelige sprog. Grafen viser det voldsomme fald i tilslutningen til C (blå linje) særligt efter travelgate og den historiske stigning i tilslutningen til Y (rød linje) på cirka samme tidspunkt. Den grønne linje viser den samlede tilslutning til de to partier. De sorte linjer repræsenterer lineære regressioner gennem meningsmålingerne og viser sammenhængen mellem tid og partiernes tilslutning.
Hvad kan man konkludere heraf udover, at C er ”på bagdelen” og at Anders Samuelsen pt. må cykle til Paris som en glad mand? Hovedkonklusionen er vel, at antallet af ægte skattenedsættelses-vælgere ser ud til at være konstant i Danmark og ligger på omkring 10 % Til gengæld ser det så ud til, at de 10 % bliver ved med at prioritere skattespørgsmålet også selvom deres parti mister fokus, hvad enten dette er frivilligt (frihedsreform og burka) eller ufrivilligt (travelgate). Når det bliver for meget skifter de simpelthen parti til det sted hvor de mener de får mest uforstyrret skattenedsættelse for deres stemme – pt. Liberal Alliance.
Selvfølgelig er vælgervandringerne væsentligt mere komplicerede end bare mellem C og Y og selvfølgelig kan man også spørge vælgerne direkte om hvordan de prioriterer skattelettelser. Den simple analyse af meningsmålingerne giver dog den klare hovedkonklusion, at Liberal Alliances succes i meningsmålingerne ikke skyldes, at vælgernes tilslutning til reformer og skattelettelser er stigende (kurven med den lineære regression for den samlede tilslutning til de to partier er stort set flad). Men i det mindste har disse vælgere måske fundet et mere sikkert hjem for deres skattesag i Liberal Alliance. Om det fører til politisk indflydelse og forandringer må tiden vise.
Thomas Myrup Kristensen, 18. juli 2010
Regneark med data kan downloades her: http://dl.dropbox.com/u/8941001/LiberalAllianceKonservativeTotal.xlsx
Da Bendt Bendtsen var leder af de Konservative (C) var stort set hans eneste forsøg på at profilere det lille regeringsparti at slå på, at skatten skulle ned. Det var de Konservative og ikke Venstre man skulle stemme på hvis det var det man ønskede. Da Lene Espersen overtog ledelsen, var det stadig denne strategi, der var dominerende. Og C var så optagede af at få kredit for den skattenedsættelse som regeringen gennemførte i 2009, at de oprettede et helt website hvor Espersen på video forklarer C’s afgørende rolle. Den kan stadig beses her: http://www.lavere-skat.dk/
http://farm5.static.flickr.com/4073/4804519787_1e004cf07e_b.jpg
Figur 1: Vaelgertilslutningen til C og Y over tid. En udgave af grafen i hoejere oploesning kan hentes her: http://www.flickr.com/photos/myrup/4804519787/sizes/l/in/photostream/
Efter Espersens ledelsesovertagelse skete der dog noget med de Konservatives strategi. Skattedagsordenen blev suppleret af andre tiltag. Der var både den såkaldte ”frihedsreform” for de offentligt ansatte og det berømte burkaforbud i sommeren 2009. Det var ikke en politisk udmelding, men sidenhen kom så ”travelgate” sagen (Marts 2010), hvor Espersen udeblev fra et møde i Arktisk råd. Ind på skattenedsættelsesscenen kom også det gen-/nyopståede Liberal Alliance (Y) i august 2008.Siden da er der ikke andre partier, der har udmeldt et prioriteret ønske om skattenedsættelser som en central del af deres politik.
For at se på betydningen af disse begivenheder har jeg samlet data fra 43 meningsmålinger foretaget i 2009 & 2010 – hovedsageligt fra Politikens ”Meningsmåleren” . Der er tale om en lidt tilfældig og uvidenskabelig udvælgelse af meningsmålinger og der er ikke gjort noget forsøg på at vægte disse eller på anden måde tage hensyn til kvalitetsforskelle mellem dem.
Disse data er blevet samlet i vedstående grafik, der taler sit tydelige sprog. Grafen viser det voldsomme fald i tilslutningen til C (blå linje) særligt efter travelgate og den historiske stigning i tilslutningen til Y (rød linje) på cirka samme tidspunkt. Den grønne linje viser den samlede tilslutning til de to partier. De sorte linjer repræsenterer lineære regressioner gennem meningsmålingerne og viser sammenhængen mellem tid og partiernes tilslutning.
Hvad kan man konkludere heraf udover, at C er ”på bagdelen” og at Anders Samuelsen pt. må cykle til Paris som en glad mand? Hovedkonklusionen er vel, at antallet af ægte skattenedsættelses-vælgere ser ud til at være konstant i Danmark og ligger på omkring 10 % Til gengæld ser det så ud til, at de 10 % bliver ved med at prioritere skattespørgsmålet også selvom deres parti mister fokus, hvad enten dette er frivilligt (frihedsreform og burka) eller ufrivilligt (travelgate). Når det bliver for meget skifter de simpelthen parti til det sted hvor de mener de får mest uforstyrret skattenedsættelse for deres stemme – pt. Liberal Alliance.
Selvfølgelig er vælgervandringerne væsentligt mere komplicerede end bare mellem C og Y og selvfølgelig kan man også spørge vælgerne direkte om hvordan de prioriterer skattelettelser. Den simple analyse af meningsmålingerne giver dog den klare hovedkonklusion, at Liberal Alliances succes i meningsmålingerne ikke skyldes, at vælgernes tilslutning til reformer og skattelettelser er stigende (kurven med den lineære regression for den samlede tilslutning til de to partier er stort set flad). Men i det mindste har disse vælgere måske fundet et mere sikkert hjem for deres skattesag i Liberal Alliance. Om det fører til politisk indflydelse og forandringer må tiden vise.
Thomas Myrup Kristensen, 18. juli 2010
Regneark med data kan downloades her: http://dl.dropbox.com/u/8941001/LiberalAllianceKonservativeTotal.xlsx
