Der har gennem en årrække været en del polemik om hvorvidt danske statsborgere bosat i udlandet bør have stemmeret til danske folketingsvalg. Som det er nu har kun danske statsborgere, som er udsendt af danske arbejdsgivere (herunder offentlige myndigheder) ret til at stemme til folketingsvalgene. Argumentet for at give alle danske statsborgere stemmeret til folketingsvalgene er primært, at danske statsborgere i udlandet skal have mulighed for at påvirke den politik, som i en del tilfælde har tvunget dem til at flytte til udlandet. Der er her ikke mindst tale om skattepolitikken og dermed også spørgsmålet om den offentlige sektors størrelse, men også i visse tilfælde udlændingepolitikken, som jvf. 25-årsreglen har tvunget danske statsborgere til at flytte til udlandet for at kunne bo sammen med deres ægtefæller.
Man kan dog med nogen ret sætte spørgsmålstegn ved om danske statsborgere i udlandet, som ikke betaler skat til Danmark, bør have mulighed for at påvirke skatteniveauet og det offentlige forbrug i Danmark. Ville det måske ikke være mere retfærdigt at tildele stemmeret til landsdækkende valg såsom folketingsvalg på grundlag af bopæl og skattepligt? Tag f.eks. en udlænding, som har fast arbejde og betaler indkomstskat i Danmark, hvor han har boet nogle år og bl.a. har købt ejerlejlighed. Sammenlign ham med en dansk bistandsklient, som er alkoholiker og stort set aldrig har haft fast arbejde. Er det det kun sidstnævnte, som er værdig til at have stemmeret til folketingsvalg? Næppe. I nordisk regi har man erkendt dette og nordiske statsborgere har således stemmeret til danske folketingsvalg, hvis de er bosat i Danmark. Men hvorfor er dette princip kun gyldigt for så vidt angår Norden? Det giver logisk set ingen mening af afgrænse det til nordiske statsborgere. Eller til EU-borgere, for den sags skyld.
Man burde nok i højere grad se på hvorvidt stemmeretten bør begrænses på grundlag af habilitet frem for statsborgerskab. Således har ovennævnte danske bistandsklient tydeligvis en klar interesse i at bibeholde den danske velfærdsmodel med høj beskatning og høj bistandshjælp, som han selv nyder godt af. Derfor vil han alt andet lige stemme på de socialistiske partier, som garanterer velfærdsmodellens fortsatte eksistens. Dette sker på bekostning af dem, som har fast arbejde og betaler dansk skat, uanset deres nationalitet. Vil det derfor ikke være mere retfærdigt, at kun folk, der betaler dansk indkomstskat, har dansk stemmeret? Det er trods alt deres penge, at man stemmer om at fordele, når man stemmer til et valg. Habilitet defineres af Den Danske Netordbog som evnen til at behandle eller bedømme en sag uden at være påvirket af hensynet til egne interesser. Bistandsklienten er derfor inhabil, idet han med stemmeretten kan give sig selv adgang til andre menneskers penge. Man kan så argumentere for at skatteyderne også er inhabile, når de stemmer, idet de har mulighed for at stemme på partier, som vil sørge for at nedsætte skatten. Men som udgangspunkt er der jo tale om skatteydernes egne penge, og det kan derfor ikke være forkert at de i det mindste gives en vis form for indflydelse på hvordan der disponeres over pengene.
Sammenfattende er det således ens betaling af indkomstskat, der bør være afgørende for, om man kan få dansk stemmeret til folketingsvalg, ikke ens nationalitet. Dette er ikke blot den mest logiske konklusion men er også den mest retfærdige.
Man kan dog med nogen ret sætte spørgsmålstegn ved om danske statsborgere i udlandet, som ikke betaler skat til Danmark, bør have mulighed for at påvirke skatteniveauet og det offentlige forbrug i Danmark. Ville det måske ikke være mere retfærdigt at tildele stemmeret til landsdækkende valg såsom folketingsvalg på grundlag af bopæl og skattepligt? Tag f.eks. en udlænding, som har fast arbejde og betaler indkomstskat i Danmark, hvor han har boet nogle år og bl.a. har købt ejerlejlighed. Sammenlign ham med en dansk bistandsklient, som er alkoholiker og stort set aldrig har haft fast arbejde. Er det det kun sidstnævnte, som er værdig til at have stemmeret til folketingsvalg? Næppe. I nordisk regi har man erkendt dette og nordiske statsborgere har således stemmeret til danske folketingsvalg, hvis de er bosat i Danmark. Men hvorfor er dette princip kun gyldigt for så vidt angår Norden? Det giver logisk set ingen mening af afgrænse det til nordiske statsborgere. Eller til EU-borgere, for den sags skyld.
Man burde nok i højere grad se på hvorvidt stemmeretten bør begrænses på grundlag af habilitet frem for statsborgerskab. Således har ovennævnte danske bistandsklient tydeligvis en klar interesse i at bibeholde den danske velfærdsmodel med høj beskatning og høj bistandshjælp, som han selv nyder godt af. Derfor vil han alt andet lige stemme på de socialistiske partier, som garanterer velfærdsmodellens fortsatte eksistens. Dette sker på bekostning af dem, som har fast arbejde og betaler dansk skat, uanset deres nationalitet. Vil det derfor ikke være mere retfærdigt, at kun folk, der betaler dansk indkomstskat, har dansk stemmeret? Det er trods alt deres penge, at man stemmer om at fordele, når man stemmer til et valg. Habilitet defineres af Den Danske Netordbog som evnen til at behandle eller bedømme en sag uden at være påvirket af hensynet til egne interesser. Bistandsklienten er derfor inhabil, idet han med stemmeretten kan give sig selv adgang til andre menneskers penge. Man kan så argumentere for at skatteyderne også er inhabile, når de stemmer, idet de har mulighed for at stemme på partier, som vil sørge for at nedsætte skatten. Men som udgangspunkt er der jo tale om skatteydernes egne penge, og det kan derfor ikke være forkert at de i det mindste gives en vis form for indflydelse på hvordan der disponeres over pengene.
Sammenfattende er det således ens betaling af indkomstskat, der bør være afgørende for, om man kan få dansk stemmeret til folketingsvalg, ikke ens nationalitet. Dette er ikke blot den mest logiske konklusion men er også den mest retfærdige.
