Socialkonstruktivisme på svensk regeringsniveau

I et forsøg på at dæmme op mod den tilsyneladende største fare i Sverige, højreekstremismen,
har den liberale integrationsminister Erik Ullenhag (Folkpartiet) her i december ladet fremstille en webside, regeringen.se/tolerans, hvor han prøver at punktere 13 såkaldte myter om indvandringen.

Eksempelvis:

"Myt 1: Det pågår en massinvandring, om några årtionden kommer svenskar att vara i minoritet
i sitt eget land.

Påståendet är direkt felaktigt. I dag är knappt 15 procent av befolkningen född i ett annat land. Statistiska Centralbyrån räknar med en näst intill oförändrad andel i framtiden, andelen beräknas öka till 16,5 procent 2050.

I grunden bygger myten på att personer med utländsk bakgrund aldrig blir svenskar och att det skulle vara ett problem om människor har en bakgrund i ett annat land. Det är också värt att notera att den enskilt största gruppen invandrare 2010 var hemvändande svenskar, som stod för en femtedel av invandringen."

Hvis man skal oversætte det til almindeligt dansk, så frygter en og anden Gösta Svensson måske at de fleste af hans eller hans børns naboer en dag skulle hedde Muhammed, Hassan eller den slags. Det er en ikke unormal frygt i flere europæiske lande i dag. Botkyrka kommune sydvest for Stockholm skulle efter sigende allerede have et flertal af indbyggere bestående af udenrigsfødte og efterkommere af udenrigsfødte, flere kommuner følger efter i de kommende år.

Men Gösta kan sove roligt, siger Ullenhag, for indvandrerne vil næppe udgøre mere end et par millioner mennesker i 2050. Hvad han ikke siger, er at indvandrernes børn naturligvis regnes for fuldgode svenskere, så selvom disse på et tidspunkt skulle udgøre mere end andelen af fy-ordet "pursvenskere" (brug endelig ikke ordet i Sverige), så er de jo alle lige gode svenskere for det!

Kort sagt, Gösta Svensson tager fejl. Skulle hans naboer en dag hedde Muhammed og Hassan, så
er der ikke noget galt med det. De er jo svenskere, förstås. Gösta er bare racist.

Læs selv videre, der er meget mere at more sig over på regeringens toleranceside, men hvordan
det skulle kunne dæmme op for en eventuel højreekstremisme, det ved selv Erik Ullenhag næppe.