Socialisme, skat og misundelse - en forbindelse.

Jeg har ofte beskyldt socialistiske politikere for at ville flå borgerne i skat

Lars_Engelbrektsen

18/06/2010

Jeg har ofte beskyldt socialistiske politikere for at ville flå borgerne i skat. Og for at ville køre så stor en del af borgernes indkomster som muligt ind omkring det offentlige omfordelingscirkus, hvor middelklassen betaler til middelklassen.

Jeg har noteret mig en god kommentar fra signaturen K Jensen på min blog på 180Grader. Jeg synes den er så god og tankevækkende, at jeg vil bringe den på ny og som selvstændigt indlæg og ikke blot lade den gemme sig i en række af gode kommentarer til et indlæg om Hverdagens sande heltinder (http://www.180grader.dk/Politik/hverdagens-sande-heltinder-%E2%80%93-netto-kassedamerne)

Baggrunden for kommentaren, er et emne om skat og at bidrage til samfundet, som nettobidragyder. Eller bare i det hele taget påtage sig et arbejde, selvom man kan få det samme på offentlig forsørgelse.

Jeg citerer:

”……Den største misforståelse i historien er, at socialister skulle være interesseret i at hjælpe andre. Jeg kan huske engang i 7.-8. klasse i folkeskolen, hvor vi havde samfundsfag. Min lærer var udpræget ateist og apolitisk, og en af de få som lærte os fakta og ikke prøvede at overbevise os om en bestemt agenda. Da vi efter noget tid havde beskæftiget os med politik, økonomi og især skat i Danmark, spurgte jeg ham hvorfor socialdemokratiet og venstrefløjen, gik ind for det ekstremt høje skattetryk vi har i Danmark, når nu enhver kan se, at det ikke gavner de svageste?

Han smilede overbærende, som kun en voksen kan, når et naivt barn stillede en tåbeligt spørgsmål og svarede; "Socialismens system, handler ikke om de svageste, men om magt og indflydelse. Et højt skattetryk, som det danske, er ikke til gavn for de svageste, men faktisk kun for de misundelige...".

"Jamen" spurgte jeg stadig naivt "hvorfor gør de det så?"

"Fordi, der er langt flere misundelige mennesker i Danmark end der er svage mennesker."

Kilde: