Bloggeren Mikael Jalving kalder i et indlæg byretsdommer Mette Langborg for et fæ, fordi hun i sin afgørelse, der er faldet ud til fordel for Jørgen Dragsdahl, har lagt vægt på, at en forsker (Bent Jensen) ikke må formidle sin forskning i en avis, men nok i et fagtidskrift, og fordi Bent Jensen har foretaget sin egen udlægning af teksten. Et forhold, historikeren Kurt Jacobsen (normalt ikke på linje med Bent Jensen) har kaldt indførelsen af sovjetiske tilstande i Danmark. Hvis dommere skal diktere, hvordan historikere skal bedrive deres fag, vil det føre til historievidenskabens død, citerer Mikael Jalving Kurt Jacobsen for.