Bliver den kommende skattereform reelt en reform eller "flytter man blot rundt på møblerne i stuen" Intet tyder på at viljen reelt set er tilstede når man samtidig betragter de forskellige interesser som skal lægge marginalstemmer til på Borgen. Jeg tror derfor mest af alt på det sidste, men det der virkelig undrer mig er logikken og rækkefølgen hvormed tingene sker.
Hvordan kan man overhovedet tale om skattereform når de underlæggende forudsætninger ikke er til stede? I min logik skal der andre reformer til før end skattereform overhovedet er økonomisk bæredygtig. jo der har selvfølgelig været en efterlønsreform, men den efterlader jo intet spillerum.
Vi er vel alle enige om at det handler om at sænke skatteniveauet i dette land give incitament investeringer og dermed genvinde private arbejspladser. I det lys handler handler reformer reelt set om en plan for hvordan vi konverterer offentlige arbejdspladser til private således at dansk økonomi i mindre grad "belastes" af offentlige udgifter og skattetryk.
I det lys tror jeg der er behov for at se på generelle struktur omkostninger i den offentlige sektor og dermed på en strukturreform, som den grundlæggende forudsætning for at kunne sænke skatten. Danmark er formentlig et af de mest overadministrerede land i verden især når vi betragter størrelsen. Det må da være til at overskue.....på en mere enkel måde. Jeg er klar over hylekoret af folk i systemet som vil melde sig, men hvis vi dog i fælleskab med modige politikerne kunne skabe en debat om dette.
Der er 98 kommuner i dag og mange af disse slikker stadig sårene efter den seneste kommunalreform. Mange mener at der stort set ikke høstet synlige økonomiske benefits af denne reform og at det var en dyr omgang. Jeg mener at fokus alene har været på sammenlægning og opgaveomfordeling samt at den ledelsesmæssige fokus på høste benefits har været fraværende.
En moderne virksomhed ville aldrig have samme adminstrative struktur. I så fald ville en liter mælk vel koste 75 kr og den stribede fra Matas i omegenen af 500 kr. Der er simpelthen stadig for mange kommuner og antallet alene udgør jo gennem KL en pressionsgruppe der reelt blot kan siges at repræsentere systemet selv - ikke borgerne. Lad os reducere antallet af kommuner til blot 25 max 30 og lad os i samme moment konvertere regioner til et direktorat under ministeriet for sundhed. Måske skulle vi diskutere hvor vidt der overhovedet er brug for kommunalbestyrelser, da det i overvejende grad handler om drift. De ydelsesmæssige retningslinier kommer fra Borgen og det lokale skattegrundlag råder kommunen stort set ikke over da det stort set er øremærket til sidste krone hvis ikke det er øremærket til udligning. Hvad med nærdemokratiet vil nogen sige? jamen, gider vi efterhånden stemme til byrådvalgene? Vi hverken hører eller ser byrådet på nær et halvt år før kommunalvalget.
Jeg synes det er vigtigt at se kommunerne som driftsenheder og i den sammenhæng er der ikke ubetydelige strukturomkostninger at spare ved at sammenlægge administrationer, hvis man gør det fokuseret vel at mærke. Vi taler om at nedlægge +70 rådhuse, borgmestre, byråd, sammenlægninger af forsyningsadminstrationer, vej og park for ikke at tale om IT systemforenkling. Der skal være fuld fokus på at opnå besparelser gennem forenkling.
Jo det er centralisering og "so what" større er Danmark heller ikke. Til sammenligning bor der ca 5 mio i Hamburg og de har trods alt kun eet rådhus. Afskaffede man byrådene ville der kun være "en r.. at sparke i" i stedet for at vi altid skal høre på KL's klynkeri om at politikerne på Borgen underminerer deres selvbestemmelse. Det er klart at en strukturreform samtidig rumme en kritisk gennemgang af tildelingskriterier for en lang række velfærdsydelser, og en fortsat debat af brugerbetaling og øget selvbetjeningsgrad. Kommunedrift er en af de store omkostningsposter i regnskabet. Her ligger en væsentlig del af svaret på en varig bæredygtig skattereform.
