Klumme af Medhat :
Nedbrydningen af Berlinmuren var i sin tid et symbol på en ny tid og indikerede, at det bl.a. var slut med det kedelige forhold mellem Øst- og Vesteuropa, og at mange mennesker blev undertrykt.
Tilsvarende mener jeg, at det kan blive nødvendigt at rive ghettoerne ned i Danmark for at sætte skub i ghettobeboernes integrationen. Indvandrerne skal ud af ghettoerne og spredes rundt lokalt. De skal ud af det frivillige tvangsfængsel, som ghettoerne er. Det skal være et af vore integrationsmål for fremtiden.
Der er alt for store omkostninger forbundet med at blive fastholdt i ghettoerne - først og fremmest for indvandrerne selv, men også for deres efterkommere.
Vi har haft tradition for at placere fremmede i socialt boligbyggeri – som med tiden er blevet til ghettoer. Det har påvirket de omkringliggende skoler med den store stigning af tosprogede børn og antallet af de danske børn er langsomt faldet. Dvs. der sker ikke den store integration og påvirkning, når børnene ikke blandes. Ghettoerne er en medvirkende årsag til, at de fremmede ikke bliver udsat for danske påvirkninger – end ikke gennem t.v., da paraboler sørger for at man kan følge med i hjemlandets nyheder. Fremmede i ghettoer kommer til at leve i deres egen verden, hvor de kan bibeholde alle traditioner og holdninger fra oprindelseslandet og ser ingen anledning til at blive integreret, da de så vil skulle give slip på en stor del af deres identitet. Når ghettobeboerne søger arbejde er de på forhånd stemplet negativt, når de har en adresse i en af ghettoerne.
Sideeffekten af ghettoer er den, at det er de færreste danskere, der personligt kender en indvandrer/fremmed, da vi færdes i parallelle verdener – og dette giver den bedste grobund for intolerance og racisme.
Symptomer på dårlig integration er løbende poppet op fra ghettoområderne, som f.eks. fastholdelse af de traditionelle tørklæder, anvendelse af niqab og ikke mindst, at kvinder nægter at give hånd til mænd - også på arbejdspladsen. Det kalder jeg grænseoverskridende i relation til dansk kultur.
Disse kulturelle, traditionelle og muligvis religiøse vaner er ikke pass ende i det danske samfund på trods af, at det kan væredaglig kost i ghettoområderne.
Jeg tror dybest set, at indvandrere og deres børn oftest ønsker at være en del af det danske samfund og have omgang med danskere og undgå at udskille sig fra mængden, og det er ikke muligt, når de har en adresse i et ghettoområde. Vi oplever også, at veluddannede og de godt integrerede indvandrere fraflytter ghettoerne, så snart de får mulighed for det.
Det er klart en dyr proces at rive ghettoerne ned, men der er ingen vej udenom, da der også skal tænkes på, at det er vanskeligt at få velfungerende, danske familier til at flytte ind i ghettoerne.
Forslag til finansiering er følgende: Jorden, hvorpå ghettoerne er bygget, kan sælges som byggegrunde. En del af de integrationsmidler, der i forvejen er afsat, kan bruges her, og vi kan iværksætte en national indsamling via rock/grønne koncerter o.lign. som vi tidligere har gjort til at hjælpe de fattige lande i Afrika.
Der er mange måder at gøre det på, og det vigtigste er, at vi erkender, at det er på tide at gøre noget andet end det, vi plejer, hvis vi vil have integrationen til at lykkes.
Med venlig hilsen
Medhat Khattab, speciallæge
Svendborg
