Uden at bruge ordet direkte, så anklager en norsk forfatter ifølge denne artikel fra information Morten Olsen for at være fremmedfjendsk i sin måde at rekruttere spillere til fodboldslandsholdet på! Ja, han mener ligefrem, at dansk landsholdsucces eller mangel på samme kan afspejles i vores indvandringspolitik. Han skriver blandt andet:
Det velorganiserede og monokulturelle landshold
Danskernes velorganiserede og monokulturelle landshold er et symptom. Danmark er i dag karakteriseret af fremmedfrygt og en offer-baseret nationalisme, ikke ulig Serbien, i stedet for det frisind landet tidligere var berømt for. På hver sin måde har det sikkert glædet både Drillo og Pia Kjærsgaard, men heller ikke mange flere end dem.