Når det ikke kan betale sig at arbejde

Berlingske skriver i dag, at en enlig mor med to børn kun får knap 1000 kr

Thomas Bolding Hansen,

05. december 2011

Berlingske skriver i dag, at en enlig mor med to børn kun får knap 1000 kr. ud af at arbejde.

Det passer reelt ikke, fordi der er glemt en lang række forbehold i denne model. Eksemplet i Berlingske tjener endda 17.635 kr. om måneden. det er der bare en del, der ikke gør i den virkelige verden.

Hvad med hende her, som butiksassistent i Superbrugsen - ikke engang Aldi - der kun tjener 15.060,00 før skat for fuldtid? (for fire år siden ganske vist)

Eller ham her, der tjente cirka 13.000 før skat for rengøring 34-36 timer om ugen? (også fire år gammelt eksempel)

Eller hvad, hvis man kun får grundlønnen, som rengøringsassistent i forhold til overenskomsten, der kun er på 96,82 kr. i timen? Så tjener man knap 16.000 om måneden før skat. (2011)

Eller endnu en ekspedient med 16.800 om måneden. (2011)

Eller hvad med en vikar. Da jeg for cirka ti år siden arbejdede som vikar via Adecco var det for 80 kroner i timen, det mindste i forhold til laveste fællesnævner af overenskomst.

I Fakta og Edeka fik man - tilbage i 2007 dog - en grundløn på 93,3 kr. i timen. Nogle angiver dog 97-98 kr. i Bilka og Kvickly.

Ærligt talt tror jeg, at der langt flere lavtlønnede med en løn omkring 100 kr. i timen, end man lige umiddelbart skulle tro.

Eksemplet i Berlingske svarer til en timeløn på 106 kr. ved 164 timer om måneden. (Berlingske skriver 110 kr. i timen for deres eksempel, hvilket svarer til 160 timer på en måned.)

En der arbejder har også udgifter, som den der ikke gør det ikke har:

1. Vedkommende har eventuelt transportudgifter.

2. Eventuelle udgifter til a-kasse og fagforening.

3. Manglende tid og mulighed for at gå efter de gode tilbud. (Jeg har tit oplevet, at noget var udsolgt ved fyraftenstid om mandagen. For jeg har kun haft lavtlønsarbejde til minimumsløn eller højst ti kroner over og kender det forhold til hudløshed.)

4. Vedkommende tjener langt mere brutto - betaler arbejdsmarkedbidrag på 8 procent - og kan dermed ikke hente så meget i eventuel boligstøtte, som en på kontanthjælp, for den udregnes ud fra bruttoindkomsten.

5. En butikekspedient, eller kontorassistent, skal ofte investere ekstra i vedkommendes påklædning. Ligeledes har jeg selv været på en pakkesorteringscentral, hvor ens tøj blev slidt op på rekordtid, og man selv skulle stå for arbejdstøjet. Samme sted havde i øvrigt en timeløn på omkring hundrede kroner (5-6 år siden), selv om det var natarbejde.

6. Det arbejdende folk må også ofte købe dyr middagsmad, da de ikke nødvendigvis har køleskab til rådighed. Det gælder faktisk mange steder. Andre steder er det aftalt, at man har fælles frokostordning, hvilket ikke nødvendigvis er så billigt, som man selv ville have ordnet det.

7. Derudover er der mange lavtlønnede, der har hårdt arbejde. Grovrengøring, nedbrydning, hårdt lager arbejde, landbrugsmedhjælper osv. er ikke nødvendigvis højt lønnet. Men ens appetit stiger 25-50 procent alt efter hvilken type af ovenstående man har. Som nedbryder spiser man seks skiver rugbrød og drikker en hel liter kakaomælk til frokost, og så er man fortsat sulten, den halve times frokostpause er bare ovre.

Der er med andre ord en del, der får mere ud af at være på kontanthjælp, end på mindsteløn.