Meddelelse til samtlige aktionærer i Kongeriget Danmark A/S

Grundet en række rygter i markedet har 'ledelsen' i Kongeriget Danmark A/S fundet det påkrævet, at komme med denne meddelelse: Forventninger til in...

Kongeriget_Danmark_Aktieselskab

11/11/2010

Grundet en række rygter i markedet har 'ledelsen' i Kongeriget Danmark A/S fundet det påkrævet, at komme med denne meddelelse:

Forventninger til indtjeningen:
Kongeriget Danmark A/S venter i indeværende år et underskud på kr. 80-100 milliarder.
 
Markedsudviklingen:
Da Kongeriget Danmark A/S, i det følgende benævnt 'Kongeriget', under højkonjunkturen fik nedbragt sin gæld til næsten nul, er selskabets overlevelse ikke truet i indeværende regnskabsår.
Nedbringelsen af selskabets gæld fandt sted under store protester fra en gruppe af utilfredse aktionærer. Den samlede ledelse i Kongeriget er dog af den opfattelse, at gældsnedbringelsen var en korrekt beslutning, da Kongeriget i dag har øget handlefrihed i forhold til en række stærkt forgældede konkurrenter.

Kongeriget oplever dog også en del konkurrenter med langt større konkurrencekraft end Kongeriget, der tabes derfor store markedsandele til disse konkurrenter. Kongerigets manglende konkurrenceevne skyldes ineffektiv udnyttelse af kapaciteten i produktionen, dårlig ledelse samt svære rammevilkår.

Ledelsen i Kongeriget finder det stærkt utilfredsstillende, at der tabes store markedsandele i et voksende marked.

Forventninger til fremtiden:
En større gruppe i aktionærkredsen ønsker ikke, at foretage de effektiviseringer der er påkrævet i den aktuelle situation. Selskabet kan således ikke indrette sig på en nu fundamentalt ændret økonomisk virkelighed og en fortsat stigende konkurrence fra udlandet. Der er således stor usikkerhed omkring Kongerigets fremtidige andel af markedet. Såfremt der ikke foretages de fornødne effektiviseringer må en faldende markedsandel være at forvente, i værste fald kan der blive tvivl om hvorvidt selskabet er going concern.

Som nævnt ovenfor forventer kongeriget i det indeværende regnskabsår, et resultat på minus kr. 80-100 mia., da selskabets ledelse ikke ser nogle tegn på bedring hverken på hjemmemarkedet eller på eksportmarkederne finder ledelsen det mest korrekt, at varsle aktionærene om risiko for ikke ubetydelige tab også længere ude i fremtiden.


Selskabets likviditet:
Kongerigets aktuelle likviditet er særdeles presset på grund af svigtende indtægter som følge af den økonomiske krise og den tilspidsede konkurrencesituation. Det er derfor uklart om Kongeriget vil være i stand til at vedligeholde sine lån på længere sigt, særligt hvis der også akkumuleres betydelige underskud i fremtiden. Endvidere udgør rentestigninger, stigninger i beskatningen af såvel selskab som medarbejdere, nye afgifter og ændringer i selskabets øvrige rammevilkår en risiko for selskabets overlevelse. Det er dog ledelsens opfattelse, at Kongeriget har den fornødne likviditet til af fortsætte driften.

Advarsel til selskabets aktionærer:
Der har i den seneste tid været problemer med en række udspekulerede mindretalsaktionærer med skumle bagtanker, der under påskud af at de havde en mirakelkur der i løbet af bare 12 minutter kunne løse alle Kongerigets udfordringer, har forsøgt af få nogle af deres medaktionærer til at deponere deres stemmeret på generalforsamlingen hos dem. Selskabets ledelse vil på det kraftigste advare mod disse uærlige aktionærer der alene vil pleje deres egne økonomiske interesser på de øvrige aktionærers bekostning. Såfremt disse uærlige mindretalsaktionærer opnår tilstrækkeligt mange stemmer på generalforsamlingen, vil de kunne forrette ugenoprettelig skade på selskabet.

Direktøren,
Kongeriget Danmark A/S

Kilde: