Letvægtsminister

Det er efterhånden på tide stilfærdigt at gøre Søvndal opmærksom på, at han med sin tilsyneladende grænseløse inkompetence skader Danmarks rygte ...

skjold

13/03/2012

Det er efterhånden på tide stilfærdigt at gøre Søvndal opmærksom på, at han med sin tilsyneladende grænseløse inkompetence skader Danmarks rygte mere end nogen af dem, han peger fingre ad. Søvndals fejltrin er en ulykke for et lille land, der gerne vil tages alvorligt på den internationale arena. USA's præsident, Barack Obama, har ved flere lejligheder rost Danmark for at ”bokse” i en tungere vægtklasse, end vores størrelse berettiger til.

I Villy Søvndals tilfælde gælder det modsatte. Han er blevet placeret i en vægtklasse, hvor han ikke hører hjemme. Søvndal er blevet vejet på udenrigsministervægten og fundet for let. Han er en fluevægter.