Hennriette Kjærs tale om hegnspæle fik mig til at mindes et tidligere forsøg fra den nuværende konservatives ledelse på at sætte ord på, hvad den konservative ambition og mission er i dansk politik.
Det gjorde Brian Mikkelsen og Lene F. Espersen i en fælles kronik i JP den 28. december 2002.
Det er godt nok længe siden, men jeg mener ikke at have set et nyere forsøg.
Kronikken slutter med nedenstående svada. Når man læser, forstår man godt, hvorfor hegnspælene ikke står fast i jorden under Lene Espersens ledelse og Brian Mikkelsens skygge-ditto.
Bendt Bendtsen havde dog sine egne hegnspæle og målsætninger, som han forventede at Fogh respekterede til gengæld for hans ubetingede støtte: Amterne blev nedlagt, mellemskatten forsvandt og fagligheden kom tilbage på skoleskemaet. Måske ikke imponerende, men dog gedignt og konkret.
Lene Espersen og Brian Mikkelsen:
"Måske kan man sammenligne den moderne konservatisme med det at have et naturligt forhold til årstiderne. Man véd, at de kommer og går. Man kender deres rytme. Man klæder sig på efter dem. Årstiderne skal her forstås som de forhold, hvorunder der laves politik. Årstiderne er rammebetingelser, som det hedder på nudansk. Den konservative forsøger at få det bedste ud af hver årstid, og det lader sig gøre, fordi den konservative impuls sidder indvendigt. Naturen er omskiftelig, politik er en karrusel. Den konservative udnytter øjeblikket, årstiden og laver politik, når der kan blive flertal for konservativ politik. Denne definition af det at være konservativ er ikke ideologisk, ikke dogmatisk. Men det er alligevel den, der holder bedst i en verden, der hele tiden er i bevægelse"
Hele kornikke kan læses her: http://jp.dk/morgenavisen/meninger/article505875.ece
Det gjorde Brian Mikkelsen og Lene F. Espersen i en fælles kronik i JP den 28. december 2002.
Det er godt nok længe siden, men jeg mener ikke at have set et nyere forsøg.
Kronikken slutter med nedenstående svada. Når man læser, forstår man godt, hvorfor hegnspælene ikke står fast i jorden under Lene Espersens ledelse og Brian Mikkelsens skygge-ditto.
Bendt Bendtsen havde dog sine egne hegnspæle og målsætninger, som han forventede at Fogh respekterede til gengæld for hans ubetingede støtte: Amterne blev nedlagt, mellemskatten forsvandt og fagligheden kom tilbage på skoleskemaet. Måske ikke imponerende, men dog gedignt og konkret.
Lene Espersen og Brian Mikkelsen:
"Måske kan man sammenligne den moderne konservatisme med det at have et naturligt forhold til årstiderne. Man véd, at de kommer og går. Man kender deres rytme. Man klæder sig på efter dem. Årstiderne skal her forstås som de forhold, hvorunder der laves politik. Årstiderne er rammebetingelser, som det hedder på nudansk. Den konservative forsøger at få det bedste ud af hver årstid, og det lader sig gøre, fordi den konservative impuls sidder indvendigt. Naturen er omskiftelig, politik er en karrusel. Den konservative udnytter øjeblikket, årstiden og laver politik, når der kan blive flertal for konservativ politik. Denne definition af det at være konservativ er ikke ideologisk, ikke dogmatisk. Men det er alligevel den, der holder bedst i en verden, der hele tiden er i bevægelse"
Hele kornikke kan læses her: http://jp.dk/morgenavisen/meninger/article505875.ece
