Lægeforeningen forlanger afgiftsstigning: Cigaretter skal koste 54 kr.

I bedste planøkonomiske stil har Lægeforeningen besluttet, at en pakke cigaretter skal koste 54 kr

Klor

28/04/2012

I bedste planøkonomiske stil har Lægeforeningen besluttet, at en pakke cigaretter skal koste 54 kr. Afgiftsstigningen er for de svages skyld, nemlig de unge som fristes til at ryge når smøgerne er billige. - Højere priser på cigaretter har den virkning, at færre unge begynder at ryge, siger Jette Dam-Hansen, formand for Lægeforeningens forebyggelsesudvalg.

Alternativet kender vi: De unge får kræft, rygerlunger, hjertesygdomme, dør tidligt, koster i behandling og tjener ikke skattekroner nok før de dør.

Kære Jette Dam-Hansen, Du er et maternalistisk fjols! Måske er det på tide at lægerne kommer på afvænning - afvænning fra det ultrasocialistiske, planøkonomiske, bedrevidende, menneskefjendske sundhedssystem, de er uddannet og arbejder i.

Fortsat god lørdag - nu går jeg ud og tager mig en smøg!