Kønsopdelte møder.

Man må stille spørgsmålstegn ved, om kønsopdelte møder er en succes? Det påstås der, fordi man har held med at lokke mødre frem fra busken, som ellers ikke ville være kommet. Det har man indført på Abildgårdskolen og Holbergskolen. Man måler succesen udfra at der komme nogle mødre og man ser dem så på vej imod en vellykket integration. Men hvorfor kommer de? De kommer fordi der ikke kommer mænd, og derfor kan de deltage. Hvorfor kan de kun komme, når der ikke kommer mænd? Det kan de kun, fordi de i islamisk lov ikke må være i samme lokale som mænd. Hvem håndhæver den islamiske lov? Det gør mændene til konerne. På naivistisk vis tror man nu, at man har integreret mødrene, hvilket er ude af trit med virkeligheden. Mødrene kommer kun fordi de er på sikker grund, nemlig islamisk lov. Dette har intet med integration at gøre, det er blot en bekræftelse på, at integrationen er mislykket. Mislykket fordi de jo ville være kommet af sig selv, hvis de var integrerede. Islams mænd sidder på magten i form af koranen, som er fra år 632, som de stadig lever efter i dag. Abildgårdskolen og Holbergskolen bøjer sig derved frivilligt for en middelalderlig kønsdiskriminerende lov. I et demokrati hedder det sig, at alle skal have lige rettigheder. På de danske skoler har man nu valgt, at fædrene ikke mere skal have lige rettigheder. Ligestillingen er dermed sat ud af spil, fordi kvinderne nu opnår en ret, som mændene nu ikke mere har. Nogle danske skoler forkaster ligestillingen til fordel for kønsdiskriminering og har indført kønsapartheid. Skolerne har godt nok frihed til at bestemme selv. Men kan vi tillade, at de basale danske demokratiske værdier må vie til fordel for middelalderens koranværdier?