Jens Ulrik Høgh, hundeejer, landmand og jæger, skriver i et læserbrev i Jyllands-Posten.
Gamle gule Balder - en sød labrador i sit livs efterår, som var en kærlig livskammerat for et handicappet barn - er gået til de evige jagtmarker.
De danske medier er gået i selvsving, Dyrenes Beskyttelse har kastet sig harmdirrende ind i sagen, og den ansvarlige minister har været hurtigt ude og har varslet et hastigt oversyn af loven om mark- og vejfred.
Familien, som har ladet sin hund strejfe i årevis, har hentet hunden hos politiet adskillige gange og modtog til sidst en skriftlig advarsel fra den efterhånden godt frustrerede genbo, som Balders strejftog gik ud over. Til sidst blev det for meget - Balder blev skudt, hvilket var 100 pct. inden for lovens rammer.
Alligevel er det familien, som rent ud sagt pissede på sin genbo og i årevis var totalt ligeglad med sit ansvar for sin hund, som overalt ses fremstillet som det stakkels offer med tårerne ned ad kinderne.
Nu får familiemedlemmerne til og med spalteplads til at udbrede deres frygt for, at genboen skyder deres børn ned på cykelstien.
Man tror det er løgn - en form for absurdteater.
