Karsten Lauritzen: En angrende synder.

”I vor aftenbøn som politikere bør vi ikke blot bede om frelse fra alle totalitære ideologier, men også bede om frelse for os selv”

_slettet_bruger_170

04/05/2011

”I vor aftenbøn som politikere bør vi ikke blot bede om frelse fra alle totalitære ideologier, men også bede om frelse for os selv”.Sådan skrev Bertel Haarder i bogen Grænser for Politik i 1990. I dag, 21 år senere, er ordene mere aktuelle end nogensinde før.

Alt for mange politikere, både fra mit eget parti og fra Folketingets øvrige partier, har tilsyneladende glemt Haarders ord. Og jeg mistænker en stor del af mine politikerkolleger for aldrig at have hørt dem eller for at være ligeglade med dem. Det er blevet en folkesport for politikere at lovgive så meget som muligt. Grænserne for, hvad politikere mener, de skal blande sig i, rykker sig dag for dag, og petitessegraden vokser eksponentielt i takt med, at valget kommer nærmere. Og med et eventuelt regeringsskifte vil tendensen kun blive forstærket yderligere.