Ugen, hvor det føles som om hele København stimler sammen i Fælledparken for at løbe 5 km, er afsluttet, og endnu en gang konstateres det, at der er flere og flere tilmeldte år efter år. Intet ved folkefesten forekom mig nyt i år, bortset fra at jeg endnu en gang måtte døje med et overraskelsesmoment over antallet af kommunalt ansatte. De var, i deres orange trøjer, overalt. Et billede, der afspejler livet udenfor Fælledparken ganske fint.
Siden 1970 er antallet af offentlige ansatte fordoblet - fra 405.000 til 833.000 ansatte. Danmark har verdens største offentlige sektor. 2.700.000 mennesker i Danmark er afhængig af den offentlige sektor, enten via overførselsindkomster eller løn fra det offentlige. Det svarer til 63% af vælgerne. Det er ikke så underligt, når de borgerlige kigger opgivende ud over det danske landskab. Kampen virker tabt. Med mindre man kan overbevise en del af disse63 %, der lever af verdens største offentlige sektor, om det hensigtsmæssige i, at de begynder at save den gren af, de selv sidder på.
Ikke nok med at den offentlige sektor kvantitativt snart overgår den private sektor, den har desværre også nogle nærmest kroniske symptomer, som giver sig udslag i et højt sygefravær og ineffektive arbejdsprocesser. Man kan vel nærmest sige, at de offentligt ansatte per definition løber langsommere end de privatansatte.
Når man læser, at der i Københavns Kommune er 104 kommunikationsansatte, må man undres. Er kommunikationsansatte den rigtige ressource at satse på i en situation som den, Københavns Kommune befinder sig i? Jeg mener, at man i stedet bør fokusere og effektivisere, hvilket burde være muligt ved fx at nedbringe sygefraværet, stille konkrete krav om øget produktivitet samt at nedbringe overflødig administration og andre unødvendige funktioner. Målet er ikke at være verdens største offentlige sektor, men derimod at yde verdens bedste service.
Som med løb er det også med den offentlige sektor – hvis vi taber et par kilo via et effektivitet træningsprogram, finder vi glæden og kan løbe 5 km på en hurtigere tid, end vi troede muligt.
Jeg ser frem til DHL 2011, gerne med færre, men til gengæld hurtigere, orange trøjer!
Siden 1970 er antallet af offentlige ansatte fordoblet - fra 405.000 til 833.000 ansatte. Danmark har verdens største offentlige sektor. 2.700.000 mennesker i Danmark er afhængig af den offentlige sektor, enten via overførselsindkomster eller løn fra det offentlige. Det svarer til 63% af vælgerne. Det er ikke så underligt, når de borgerlige kigger opgivende ud over det danske landskab. Kampen virker tabt. Med mindre man kan overbevise en del af disse63 %, der lever af verdens største offentlige sektor, om det hensigtsmæssige i, at de begynder at save den gren af, de selv sidder på.
Ikke nok med at den offentlige sektor kvantitativt snart overgår den private sektor, den har desværre også nogle nærmest kroniske symptomer, som giver sig udslag i et højt sygefravær og ineffektive arbejdsprocesser. Man kan vel nærmest sige, at de offentligt ansatte per definition løber langsommere end de privatansatte.
Når man læser, at der i Københavns Kommune er 104 kommunikationsansatte, må man undres. Er kommunikationsansatte den rigtige ressource at satse på i en situation som den, Københavns Kommune befinder sig i? Jeg mener, at man i stedet bør fokusere og effektivisere, hvilket burde være muligt ved fx at nedbringe sygefraværet, stille konkrete krav om øget produktivitet samt at nedbringe overflødig administration og andre unødvendige funktioner. Målet er ikke at være verdens største offentlige sektor, men derimod at yde verdens bedste service.
Som med løb er det også med den offentlige sektor – hvis vi taber et par kilo via et effektivitet træningsprogram, finder vi glæden og kan løbe 5 km på en hurtigere tid, end vi troede muligt.
Jeg ser frem til DHL 2011, gerne med færre, men til gengæld hurtigere, orange trøjer!
