Kære Johanne Schmidt-Nielsen:
Til lykke med valget!
Du tror det næppe, men jo længere valgaftenen skred frem, des mere heppede jeg på dig og liste Ø. I er jo den rene vare. I siger hvad I mener, og mener hvad I siger, og er på den måde ganske atypiske politikere. At det, I mener, og det I siger, er helt ude i hampen, er så sagen aldeles uvedkommende i denne sammenhæng. (Okay, så er der et problem med jeres partiprogram, men det fikser I velsagtens en af dagene. Det ville ikke være så godt for de fremtidige valg, såfremt jeres vælgere læste, hvad der stod.)
Men når det er sagt, så er din og Enhedslistens fremgang noget nær det bedste, der kunne ske. Blå Blok fik et velfortjent rap over nallerne. Et wake-up-call om at føre liberal og borgerlig politik næste gang, de kommer til magten. Og samtidig er din succes en parlamentarisk garant for, at S-SF ikke kan føre socialistisk politik, hvis de vil bevare ministerbilerne (det var derfor jeg jublede).
Der er dog lige en enkelt ting, jeg bliver nødt til at forklare dig. Jeg kunne nemlig ikke undgå at bemærke, at du udover de mange dyre og ufinansierede ting, du kræver her midt i en krisetid, først og fremmest forklarede, at det Enhedslisten vil er "et mere lige samfund".
Men, Johanne, lighed og frihed er hinandens modsætninger. Forstået på den måde, at dyrker man ligheden, så fremmer man ufriheden.
Du misforstår ganske enkelt lighedsbegrebet ved at sætte ligheden over friheden. Du forstår ikke, at først kommer friheden til at leve sit live og træffe sine valg, først derefter opstår muligheden for at tilstræbe et ligeværdigt samfund, hvor alle efter bedste evner kan tage del af de goder, dette frie samfund skaber.
Lighed er retten til ligeligt at dele friheden. Det er ikke noget, man kan lovgive sig til.
At dyrke ligheden som en religion er en tankeløs invitation til uundgåelig totalitarisme.
mvh
Jeppe Juhl
