I dag sad jeg til en forelæsning om etik og marked, hvor forelæseren uden tvivl er socialist, måske endda neomarxist. Her blev jeg nærmest bombarderet med udtalelser om hvorfor virksomheder skal handle moralsk rigtigt. Diskussionen gik i løbet af forelæsningen hen på, at hvis virksomheder skulle have incitament til at handle moralsk, så skulle det ske gennem retslige instanser og love. Men så bliver handlingerne blottet for moral og er i stedet for blevet erstattet af et påbud. Forelæseren hævdede dog alligevel at virksomheder skal handle moralsk og etisk korrekt, samtidig med at han nærmest citerede Marx, om hvordan teknologi har fremmedgjort mennesker og skabt fattigdom i ulandene. Vi har skabt uligheden via teknologisk fremskridt og skal nu bøde for det med en dårlig samvittighed. Virksomheder skal ifølge ham handle moralsk rigtigt for at gøre op for den pokkers teknologi, der åbenbart har gjort mennesker endnu fattigere, og slet ikke forbedret levestandarden. Derefter kom der en fantastisk kommentar fra klassen om, hvordan man definerer om en handling er moralsk og etisk rigtig. Dette blev dog fejet hurtigt af vejen, da det ville stoppe diskussionen og ødelægge hans pointe.
Lad mig beskrive det kort; virksomheder kan ikke handle moralsk. De handler ud fra nogle love og retsprincipper. Og alt hvad der hedder moralske handlinger når man betragter virksomheden som helhed, er kun til for at kunne gavne dets image. Jeg vil dog ikke undsige at de ansatte, som individer i virksomheden kan handle moralsk. Og disse individer kan som ledere få virksomheden til at gøre korrekte etiske handlinger. Men betragter man virksomheden som entitet, har den kun forbedret sit image og evt. skaffet flere kunder.
Det er heri min pointe ligger. Jeg mener at forelæserens fejl fremtræder i, at han ikke ser på at virksomheder bedømmer handlinger ud fra, at der er marked for dem. Og der findes et marked for ”etiske” handlinger. Han ignorerer virksomhedernes markedstræk, og søger i stedet at definere nogle etiske handlinger, der faktisk er fremmede for virksomheder. Man blotter sig selv fra realiteterne, for derefter at kunne indkapsle sig i en boble af ”god” moralsk samvittighed, der gør at man sover godt om natten.
Egentlig mener jeg at hele diskussionen om hvorvidt virksomheder skal handle moralsk rigtigt er et tidsspilde og samtidig er det forsøg på at regulere den private sektor, hvilket i princippet gør at politikere begynder at betræde områder uden for deres eget territorium. Virksomheder er styret af markedet, dvs. af kunderne, og som jeg skrev før kan individer godt handle moralsk rigtigt. Derfor vil virksomheder i enden blive straffet eller belønnet alt afhængigt af hvordan markedet udvikler sig.