Professor i international lov, Eugene V. Rostow, en af hovedaktørerne i selve udformingen af FN's sikkerhedsrådsresolution 242, konkluderede følgende omkring de Arabiske Palæstinenseres ret til selvbestemmelse:
"Det Britiske Mandat1 nægter implicit Arabernes nationalpolitiske rettigheder i området over Jødernes; Mandatområdet var reserveret til til det Jødiske folk til deres selvbestemmelse og politiske udvikling, i anerkendelse af den historiske forbindelse det Jødiske folk har til landet. Lord Curzion, som var Udenrigsminister på daværende tidspunkt, gjorde denne tolkning af mandatet eksplicit. Der forbliver simpelthen den teori at de Arabiske beboere på Vestbredden og i Gazastriben har en arvet "naturlig ret" til at kræve området. Hverken almindelig international lov eller de Forenede Nationers pagt anerkender at enhver gruppe af en befolkning der påstår de har krav på at være en nation har retten til deres egen stat."
Politiske rettigheder til selvbestemmelse i regeringsform for Arabere blev garanteret af Folkeforbundet i fire andre mandater - I Libanon og Syrien (Det Franske mandat), Irak og senere Transjordan (Det Britiske Mandat).
::::::
Eugene V. Rostow blev anset som en af de førende på international sikkerhed og har skrevet adskillige bøger om emnet. Han var anset som en af de bedste dekaner ved Yales jurafakultet nogensinde, han blev optaget på Yale som en af de første med perfekte karakterer og har igennem hele sit liv haft store roller både i det akademiske og på den politiske scene. Han har bl.a. været ansat i Lyndon B. Johnsons Statsdepartement som sekretær for politiske anliggender. Han har også været ansat under republikaneren Ronald Reagan, denne gang til at lede et agentur der skulle sikre USA en rolle i våbenhandelen og afvæbningen i verden. Han var også en anti-atomkraft aktivist.
