Det er med forundring og en del bekymring jeg følger den - tror godt jeg kan kalde det bizarre - opførsel fra HTS der efterhånden giver et mere nuanceret billede af en person der i bedste fald er rimelig blank indeni, eller i værste fald har væsentlige mangler i etik, moral, loyalitet samt respekt for andre.
Hvis ikke det var Danmarks Statsminister jeg talte om, ville det ikke repræsentere mere end god underholdning, men nu er det ved at blive lidt skræmmende.
Manglen på etik og moral er blevet belyst utallige gange i alle medier, det er ikke engang en vurdering, det er et fact.
Hatten af for de dygtige spindoktorer der ved intensiv coaching har lykkes at beholde hende ved magten trods så åbenlyse mangler.
Strategien her, ikke ulig Sass', er ikke at fortælle usandheder, derimod fortæller man ej heller sandheder.
Den bedste illustration af en sådan strategi var Clinton med hans berømte sætning " I did not have sex with that woman" vel vidende det var en juridisk korrekt betydning, ikke en reel eller moralsk.
Det sjove er så at Amerikanerne som flest rent faktisk kunne tilgive Clinton havde "sex" med den woman så han kunne bare have sagt det.
HTS kan gå tilbage til sine løfter og udtalelser generelt (ikke helt alle men de fleste) og finde en vinkel der i hendes øjne får hende af krogen, grundet formuleringer specielt opfundet til lejligheden.
Aldrig siger hun hele sandheden og aldrig aldrig er der nogen form for erkendelse med mindre den er meget lille i forhold til sandheden (hvem i alverden tror det var sjusk, nej sandheden er nok for ilde til at blive hørt)
Lige pludselig er principper også blevet den nye driver for ikke-forklaringer, jeg udtaler mig i princip ikke ..........., denne teknik er nu ved at blive godt og grundigt kopieret af resten af S folket der ej heller af principper udtaler sig om ubehagelige ting.
Det ville være passende og på højeste tid at ting blev forklaret som de er men vi er nok forbi det stadie, det skulle gøres fra starten (ikke Sass?) 'en ting er at forføre vælgere i gråzonen mellem partier med løfter og halve sandheder (man skal kunne tælle til 90) på en så kynisk og umoralsk måde ikke tidligere oplevet ( med mindre man rent faktisk troede på medvinded på cykelstierne), en anden er så uden at blinke at fortælle hvorfor vælgerne er naive snarere end at erkende man muligvis er gået over stregen.
På det seneste er farcen så taget til nye højder, nederlag bliver til sejr og idag er det såmænd en fordel ikke at have 90 mandater??
Dette er sagt med henvisning til af have DF som støtteparti, er det bedre at have Enhedslisten der vil rive det Danske samfund fra hinanden? Er det ikke en identisk situation i forhold til den i revser?
Regeringen har fået en god start??????
EU har vist vi kan og vil stå sammen???? (det var vist sagt lige tidligt nok)
Alt dette er så grotesk man dårligt tror sine egne ører, ikke engang med nedsat moms ville jeg købe en brugt bil af HTS og det er vores Statsminister!!!
Jeg er sikker på vi i historien kan bruge HTS modellen til to ting.
1) et eksempel på en successfuldt strategi til at få regeringsmagten , ved en ny manipulerende kommunikationsform.
2) Hvordan manglende moral og holdninger forsigtigt blendet med erhvervsmæssigt uerfarne politiske karrieremennesker i nøglepositioner, kan sende et land på afgrundens rand, i et væld af skandaler der hører en bananrepublik til. (Sass-Larsen, Møger og hans skattesnydere spindoktor, Sohn og hans sorte penge, Kofoed bopæls snyderi)
Jeg er klar over at uanset parti vil skandaler store som små ske, men dette bliver skandale regeringen ledet af en leder der ikke i sit fulde fem kan belære om moral, det er her problemet ligger.
Jeg haaber de julelys der nu lyser i pigernes ojne er en tro paa at blive Statsminister, ikke metoder hvorpaa man bliver det.
Jeg håber denne regering vil blive startskuddet til en politisk selvransagelse der skal skaffe troværdighed og større ærlighed tilbage i politik, og hvis det bliver så slemt som der er lagt op til efter kun en måned, så sker det.
Nogle, især fra S vil kunne pege på løfter der historisk ikke blev indfriet, men kære venner der er aldrig noget der tilnærmelsesvis har nærmet sig jeres "bedrag", og jeg håber inderligt det vil blive husket.
Politisk kan man være uenig og rive sig selv i håret over det nu er revolutionære socialister der skal støtte en regering, men det må man leve med det er demokrati, jeg er belastet med en opvækst i privat erhvervsliv og et allerede temmelig langt liv med topskat og stigende konkurence så jeg river mig i håret men yder mit.
Det der for alvor får mig op af stolen er vælgerforførelse og efterfølgende bedrag igen efterfulgt af nedværdigende kommentarer om de vælgere der stemte, og igen efterfulgt af fornyet manipulation og arrogance.
Hvad det er for et univers HTS befinder sig i ved jeg ikke, men jeg håber ikke vi havner i det.