Så tog jeg mig endelig sammen til at høre Helle Thorning Schmidt's nytårstale.
Indimellem var der vel en nogenlunde analyse, men som sædvanligt ingen villighed til at drage konsekvens. Og så hæftede jeg mig ellers ved følgende:
Når vi skal træffe svære beslutninger, er det netop for at fastholde, og ikke afvikle, det Danmark, vi holder af.
Det Danmark, hvor alle er med til at skabe fremgang.
Hvor vi tager os af hinanden.
Hvor vi giver alle børn og unge en gratis uddannelse.
Hvor vi får god og gratis behandling, når vi er syge.
Hvor vi får hjælp, hvis vi mister vores arbejde.
Hvor vi får en værdig pleje, når vi er ældre.
Det er et land for de mange og ikke for de få.
Det er et land baseret på forskellighed og mangfoldighed. På menneskeværd. På fællesskab.
"Det er et land for de mange og ikke for de få."
HALLO!
Hvordan pokker kan man så i næste sætning sige at "det er et land der er baseret på forskellighed og mangfoldighed".
Tidligere finansminister Knud Heinesen kalder det i information for "en god socialdemokratisk pointe", og skriver dermed under på vederstyggeligheden og den banale selvmodsigelse i det socialistiske projekt, hvor 'de mange' ses som havende retten til at diktere vilkårene:
'De mange' består af 'de få', men 'de fås' rettigheder må vige for 'de manges' ønsker. For at være en af 'de mange', må man ligge tæt på gennemsnittet for ikke at skille sig ud som en af 'de få' - som altså ikke er velkomne. Og jo mere nøjeregnende 'de mange' eller 'de manges' repræsentanter efterhånden bliver, jo tættere skal man være på gennemsnitligheden for at være velkommen.
Uanset at det lyder smart og at taleskriveren vel er gået efter at vække resonansen fra sidste vers i Grundtvig's "Langt højere bjerge" (Og da har i rigdom vi drevet det vidt, / når få har for meget og færre for lidt.) finder jeg det stærkt bekymrende at landets statsminister i sin nytårstale kan få sig selv til at sige noget der i den grad vender sig imod pluralisme og respekten for den enkelte.
Hvis Danmark er et land for de mange, men ikke for de få,
så må de få (der kan) vel emigrere, så de mange (der ikke kan) får ro til at klare sig som de kan.
Godt nytår.
