I mange år var Murergården et af de attraktive almene boligområder. Det solide røde murstensbyggeri havde nok solide beboere til at skabe et godt boligmiljø.
Men det er ved at ændre sig. Murergården oplever flere af de problemer, der kun kendes alt for godt fra belastede områder - støjende lømler, truende kriminelle familier, sågar et væbnet røveri på ejendomskontoret.
Problemerne er en direkte konsekvens af indsatsen imod ghettoer. Kommunen søger med rette at hindre, at der flytter flere problemfamilier ind i de mest belastede områder som for eksempel Mjølnerparken og Lundtoftegade. Derfor får de i stedet anvist en lejlighed i Murergården og andre knap så hårdt ramte afdelinger. Paradoksalt nok kan konsekvensen blive, at indsatsen imod ghettoer skaber - nye ghettoer.