Er der to, som ikke har stået sammen i Danmark, er det avishuset Politiken og den kristne kirke. Georg Brandes lagde i 1800-tallet en hård linje over for kristendommen, og det kom til at præge den unge avis fremover. Den kulturradikale foregangsmand skrev i 1871:
”Hvad man ikke gjerne vedkjender sig højt, det vedkjender jeg mig her: det mest levende Had til Christendommen, af mit ganske Hjerte, skal jeg istemme Voltaires ”Écrasons l´infâme” (Lad os udslette den nedrige (kirke), red). Jeg hader Christendommen indtil Marven i mine Been.”