Gavekort for 9000 kroner til ansat med bedste spareforslag

Esbjerg Kommune har lavet en konkurrence blandt de ansatte for at få forslag til besparelser

Kirkeby

12/04/2010

Esbjerg Kommune har lavet en konkurrence blandt de ansatte for at få forslag til besparelser. Jeg synes det er opmuntrende med en kommune der uden klynkeri erkender at der er et hav af effektiviseringsmuligheder og tager fat om problemet og starter arbejdet. Man kan mene hvad man vil om metoden, men at lytte til dem hvis dagligdag det her drejer sig om, er da et skridt på vejen. Det er selvfølgelig positivt hver gang man kan spare et sted der ikke går ud over vores elskede "kernevelfærd". Det er bare skidt hvis ingen snart vil se i øjnene at vi må prioritere og vælge fra visse steder. På kommunal niveau mener jeg blandt andet et interessant emne er de små lokale skoler hvor prisen pr. elev flere steder er over dobbelt så høj som på de billigste skoler. Men det er en helt anden debat...

Cadeau til Johnny Søttrup for at tage fat og ikke tigge tudekiks.