Det skal være slut med at parkere bilen gratis på arbejdspladsens private parkeringsplads. Den mener den ekstremistiske miljøorganisation NOAH, som kommer med forslaget i slipstrømme på den kuldsejlede betalingsring som en anden måde at beskatte og genere bilisterne på.
Beskatning af fri parkering på linje med frynsegoder som fri telefon og firmabil vil være et ‘effektivt og retfærdigt værktøj', siger trafikkonsulent i NOAH-Trafik Ivan Lund Pedersen til metroXpress.
- Modellen rammer meget præcist, fordi den alene rammer bilpendlerne. Det vil virke, men jeg tør ikke sætte tal, hvor mange procent det vil reducere biltrafikken. Men det vil være oplagt for Trængselskommissionen at regne på, siger han til metroXpress.
Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn har også ‘sympati' for forslaget.