Forhudsmissionen er lykkedes og regeringen har overlevet !

Klumme af Medhat :  Da jeg kom hjem fra Kroatien for et par dage siden, gik op for mig, at der er vældig travlt i medierne, eller i hvert fald hos...

Medhat Khattab,

22/07/2012

Klumme af Medhat : 

Da jeg kom hjem fra Kroatien for et par dage siden, gik op for mig, at der er vældig travlt i medierne, eller i hvert fald hos de par journalister, som er på arbejde og som ikke kan holde ferie endnu, mens de store bosser er væk. Der skal jo være noget i aviserne hver dag, så de kan komme ud til folket - skidt værre med indholdet. Man jonglerer med store ord, så som børnemishandling og en overrabbiner, som er lige så dygtig til at føre kniven, som en overlæge. Og i baggrunden kan man læse en udtalelse fra Lægernes Fagforening og at det i virkeligheden er startet i Bundesrepublikken, Tyskland. Det store naboland sydpå, som Danmark mere eller mindre er afhængig, i hvert fald økonomisk, men nu var de også med til at piske en stemning op med en lov, som de har foretaget indenfor området. Så hører jeg, at børn kan dø af det. Og hvis de overlever, kan de blive kede af det, og de kan heller ikke finde ud af det, når de er sammen med deres koner i mørket, men der snakkes ikke om det. Det er lige før jeg tror, at de muslimske og jødiske kvinder fra hele verden skal invadere Danmark for at snuppe de danske mænd med deres smukke forhuder.. !!

Nååh ja, det er jo drengeomskæringer, man snakker om. Man skulle ellers tro, at det var en kamp om at forsvare korset og Jesus - og ikke en kamp om at bevare det lille stykke hud. Det her minder om dengang, mange råbte op og propaganderede for ytringsfriheden, som vi oplevede i forbindelse med skandalen om Mohammedtegningerne.

Den gang fik vi som danskere nogle tæsk og blev straffet, hvis man uforvarende dukkede op i udlandet, især i Mellemøsten.

Men vi er jo et meget civiliseret folkeslag og vil nøjes med at genere folk ved at få politikerne, som sidder i Folketinget til at forbyde eller lovgive om dét, som danskere ikke synes om. Der er i hvert fald mange af politikerne på Christiansborg, som er antimuslimske. Så hvorfor ikke forbyde drengeomskæringer herhjemme, som man gjorde i en enkelt delstat i Tyskland, det er en god ide . Men hvad så med dem, som kan finde på at rejse hjem på omskæringsrejse ? Det kan de ligeså godt glemme. I lufthavnen vil den danske stat nemlig oprette et Bamsestudie, hvor alle drenge, som går med ble skal fotograferes, før og efter de rejser fra Kastrup. Tilsvarende vil det også ske i Billund og andre lufthavne på trods af, at jyderne ikke er særligt vilde med det (der er ikke så mange penge i det). Hvis en enkelt søster bliver ked af det og også ønsker at blive fotograferet, kan det lade sig gøre, men det bliver imod kontant betaling, hvis ikke deres ferie og hygge er finansieret på statens regning. Alle aviser er i gang, folk har travlt og sveder i debatten på trods af, at det er en iskold, dansk sommer.

Og jeg skal heller ikke spares. Jeg når at være med og får også et par hårde bemærkninger samt bliver skældt ud af en af Forhudsbevarende komite´, og skal stå til regnskab for, hvad jeg laver i Danmark og hvorfor jeg ikke vil indordne mig under den danske lov og jeg skal bare rejse hjem, hvis jeg overhovedet så meget som tænker på at røre ved en eneste lille, hellig forhud....Jesus..

Det er godt, at alle de milliarder af muslimske mænd plus Taleban og jøder ikke hørt om det forhudsdebatten i Danmark. Jeg kan forestille mig, at det ikke bliver godt og der kan ryge nogle danske flag, hist og her. Måske vil flere glasruder også få en varm hilsen, men sker det, kan det give gang i beskæftigelsen hos både glarmestre og de enkelte iværksættere, som er dygtige til at producere danske flag.

Jeg kommer til at tænke på, at det er underligt, at vi ikke hører noget om Helle Thorning og for den sags skyld heller ikke om Villy Søvndahl. Ikke en linie i de danske aviser! De hygger sig nok i deres sommerferie, for der er ingen, som kritiserer dem og de slipper godt og grundigt for mediernes hårde skyts, som ellers har været efter dem, uafbrudt. Men nu, hvor forhudsdebatten fylder i Danmark, så kan Helle og Villy roligt restituere sig, i hvert fald i agurketiden.

Min vantasere har konkluderet, at de var dødtrætte af folk, som er meget utilfredse samt de dumme medier og dårlige meningsmålinger. Så en løsning må findes og det haster. Deres spindoktorer er blevet indkaldt og skulle stå skoleret. De skak simpelthen finde på et eller andet noget for at aflede befolkning og hjælpe Helle og Villy.

På dagsordenen fandt de 2 kort, som man skulle vælge imellem, og som skal skydes ud til debat og til medierne. Det første emne er at bevare forhuden og det koster, hvad det koster. Og det andet guldkort er at sprede rygter om, at de muhamedanere, der er i Danmark, har fået nogle millioner kroner til et par færdige minareter, "made in Iran", og de er således klar til at overtage et par af de tomme, danske kirker.

Man valgte det første emne, fordi det andet er risikabelt, da Dansk Folkeparti med Pia og Søren kan kæfte så meget op og blive så populære på det, at de scorer for mange stemmer. Og det er ikke hensigten. Så forhudsemnet blev valgt og det hele gik som det skulle og forhudsmissionen lykkedes i allerhøjeste grad, så også Helle og Villy er fortsat beskyttet og uskadte samt kan nyde deres sommerferie i god behold.

Med venlig hilsen

Medhat Khattab, speciallæge

Svendborg

www.medhat.dk

Kilde: