Kære læsere,
Jeg overvejer at gå til valg på at oprette et bilnævn.
Det falder mig for nemlig for brystet, at man i dagens Danmark kan risikere at gå ud og købe en bil for blot at erfare man har givet alt for meget for den! Forestil dig, at du har købt eller leaset en bil og i tiden efter går det op for dig, at du har købt bilen for dyrt og at du kunne have fået en charterferie istedet for at skulle have betalt i dyre domme for din bil. Det er jo absurd og den bilforhandler du har købt din bil af har jo, undskyld sproget, taget røven på dig!
Derfor bør der indføres et begreb som jeg vil kalde "bilens værdi" - det skal formuleres forholdsvis vagt i lovgivningen (en ny lov iøvrigt, dem kan vi jo godt lide). "Bilens værdi" skal defineres således:
Den værdi som en tilsvarende bil, med samme udstyr, samme egenskaber og samme kvalitet har, og som er reguleret efter reglerne om "bilens værdi". Altså sagt på en anden måde, når den første bil er blevet vurderet efter "bilens værdi", så regulerer vi alle andre bilers pris på samme måde.
Købere af biler skal dermed kunne bede et bilnævn tage stilling til den pris de har betalt for bilen, og hvis bilnævnet finder prisen for høj (på et yderst uigennemskueligt grundlag), så skal bilforhandleren betale mig penge tilbage! En væsentlig kringle her er, at bilforhandlerne ikke skal have mulighed for at få afvide på forhånd hvad "bilens værdi" er på forhånd - den lærestreg skal de nemlig først have når det er for sent, og de har solgt bilen! Iøvrigt skal "bilens værdi" pr. definition sættes 60-70% under alm. handelspris.
Nu vil mange, måske særligt bilforhandlere, spørge hvordan i alverden jeg kan finde på at formulere sådan en lov, men det kan jeg fordi en bil jo er en væsentlig ting i mange folks hverdag og så skal det ikke være muligt for bilforhandlere, at tage sagesløse mennesker ved næsen.
Nogen bilforhandlere vil måske argumentere for, at køberen jo har haft lejlighed til at afsøge markedet, prøvekøre bilen, vurdere deres økonomi, sammenligne med andre biler osv., men det, og netop det, skal ikke spille nogen rolle.
Aftalefrihed? Glem det, siger jeg.
Markedskræfter? Noget fanden har skabt, siger jeg.
Tilfældig prisdiktatur? Ja tak, siger jeg!
Eller gør jeg? Ovenstående er faktisk således det danske lejebolig marked er reguleret idag. Hvis jeg som privatperson annoncerer min lejlighed til leje, angiver en leje, en rimelig beskrivelse af stand og beliggenhed, inviterer potentielle lejere til at besigtige lejemålet og ender med at skrive en kontrakt med lejer efter en forhandling om vilkår, så kan lejer gøre netop det jeg i ovenstående advokerer for i bilbranchen.
De kan gå til huslejenævnet og bede om at få nedsat lejen, således udlejer skal tilbagebetale leje for de sidste 12 måneder, samt leve med den lavere leje fremover uden iøvrigt at have nogen rimelig chance for at annullere lejemålet.
Den danske lejelov er et levn fra tiden efter 2. verdenskrig og volder den dag idag private udlejere over hele landet uoverstigelige problemer, da den boligøkonomi vi har idag ingen sammenhæng har med "det lejedes værdi". Det er et stykke lovgivning af værste skuffe, som selv kommunistiske lande har måtte opgive - det hæmmer privat udlejning, det øger presset på studieboliger til de unge, fordi private udlejere ikke tør udleje af frygt for efterfølgende sager i huslejenævnet.
Det fjerner private lejeboliger fra lejemarkedet og tvinger istedet folk til at sælge deres bolig i et forvejen trængt boligmarked. Og ikke mindst, er det en lovgivning som skaber splid mellem lejer og udlejer med fornuften på den ene side og en håbløs lejelovgivning på den anden.
Danmark! Nu skal den lejelov, som har hersket siden krigstiden altså laves fundamentalt om og det kan kun gå for langsomt.
Tak fordi du læste med.
