(Debatindlæg skrevet af undertegnede og bragt i Børsen den 21. juli 2011)
I en politisk analyse i Børsen leverer filosoffen Eva Selsing en stærk kritik af Lars Barfoed og hans konservative projekt for et borgerligt Danmark, med påstanden om dansk konservatisme blot er en kat i en sæk.
Ifølge Selsing er det i stedet Dansk Folkeparti som er det bedste match for borgerligt sindede, da borgerlige vælgere ifølge Selsing ikke har fået ‘Value for Money’. Så fordi borgerlige vælgere ikke har fået nok value for money, skal de stemme på det parti, der mest af alle har domineret dansk politik i en uborgerlig retning gennem de sidste mange år, nemlig DF? Jeg vil give Selsing fuldt ud ret i, at DF’s vælgere ofte har fået ‘værdi for pengene’. Vores andres penge. Samtlige økonomer herhjemme har i årevis sagt, at efterlønnen var uholdbar og skulle afskaffes, uden at det har været muligt pga. modstand fra DF. Nu er reformen gennemført, men ikke uden at DF har taget en høj pris. Ligeledes kunne man ved sidste skattereform have afskaffet topskatten, ifølge Rockwoolfonden på fuldt ud selvfinansierende vis, uden at det viste sig muligt, igen pga. DFs modstand. De berømte hunde- og knivelove som mange borgerlige principielt er imod, er også undfanget i Dansk Folkepartis gruppeværelse, mens partiet gang på gang har vist sig som en trofast støtte overfor velfærdsstaten,
f.eks. ift. ældrecheck. Partiets egen Søren Espersen har sågar flere gange rakt hånden ud til Socialdemokratiet, og i Deadline udtalt, at det ville være en drøm at samarbejde med dem omkring velfærd. Hvis Barfoed kommer med katten i sækken, så har DF deres sæk propfyldt med julegaver, købt på skatteydernes regning.
Borgerlige vælgere kan med rette kan være frustrerede over den offentlige service, der alt for ofte halter efter, eller den økonomiske vækst, der oftest udebliver. Velfærdsstaten er simpelthen for stor og skatten for høj.
Men at påstå, at Dansk Folkeparti skulle være et borgerligt parti, er ligeså absurd som det principielle forsvar for ytringsfriheden, som Selsing udråber DF til at være. Jovist, partiet er imod racismeparagraffen, vist ikke af overraskende årsager. For partiet er samtidig imod moskéer i Danmark, påstår at der eksisterer en muslimsk sammensværgelse mod Danmark, og har fremsat
forslag om at der tvangsserveres svinekød i alle danske daginstitutioner og ældreboliger. Min egen modstand mod racismeparagraffen er principiel, og følges ikke op af tåbelige, bureaukratiske regler, der kun har til formål at ramme en bestemt religiøs gruppe.
Og hvis ikke borgerlige vælgere vil stemme på Dansk Folkeparti, argumenterer Selsing, kan de stemme på Liberal Alliance. Altså: Hvis du som borgerlig føler, at du ikke får nok værdi for pengene, kan du enten stemme på DF som om noget har arbejdet imod borgerlige reformer, eller stemme på det parti i Folketinget der har leveret absolut færrest borgerlige resultater, nemlig Liberal Alliance. Sikke en kattepine! Jeg mener personligt, at man bør sætte sit kryds der, hvor man ønsker, men at det bør ske på et oplyst grundlag om, hvem der stemmer for hvad i Folketinget, og ikke på baggrund af filosofisk kattejammer. Den dag et enkelt parti får 90 mandater i Folketinget, kan vi så for alvor tale om value for money.
