Med en truende gældskrise i flere eurolande skal vi i Danmark prise os lykkelige for, at vi står udenfor euroen, for ellers ville danske skatteborgere have hæftet for langt større beløb til dækning af andre landes uansvarlige økonomiske politik og offentlige overforbrug.
"Græsk statsbankerot er uundgåelig", vurderer Sydbanks cheføkonom Jacob Graven i Børsen i dag, og professor Jesper Rangvid udtaler til EPN, at en statsbankerot i Grækenland hellere skal ske før end siden. Moodys har lige nedgraderet Irlands kreditværdighed med to trin ifølge Børsen, og ifølge en ny rapport fra BIS er flere europæiske banker truet af kollaps, hvis de gældsplagede eurolande går statsbankerot og defaulter på deres gæld, iflg. Børsen.
Det står rent ud sagt rigtig skidt til med de gældsplagede eurolande, især Grækenland overlever kun som følge af hjælpepakker fra IMF og EU, og imens lyder EU's økonomikommissær mere og mere som "Komiske Ali" med sin afvisning af enhver tale om gældsrestrukturering.
Som danskere kan vi glæde os over, at vi står udenfor eurosamarbejdet og derfor ikke deltager i finansieringen af den 440 mia. € store European Financial Stability Facility (EFSF). Hvis Danmark havde været med, ville vi formentlig skulle have bidraget med omkring 7 mia. euro eller godt 50 mia. kr., jf. tabellen over bidrag fra sammenlignelige lande.
I et "worst case scenario", hvor alle 440 mia. euro går tabt som følge af total statsbankerot blandt låntagerlandene og med en 100% afskrivning af deres gæld, ville danske skatteydere være kommet til at hænge på en gæld på 50 mia. kr. for at redde græske, irske, portugisiske og måske spanske skatteborgere, der har levet endnu mere over evne, end vi har gjort herhjemme og betalt langt lavere skatter. I Danmark skal vi prise os lykkelige for, at vi ikke hænger på den gæld.
Et sådant forløb med statsbankerot og en 100% afskrivning af gælden er højst usandsynligt, men en gældsnedskrivning på måske 40% for Grækenlands vedkommende er ikke usandsynligt, men pt. har EFSF så vidt jeg ved endnu ikke lånt nogen penge ud, så hvordan udlånene vil fordele sig på modtagerlande er uvist. Det er dog værd at bemærke, at lån fra EFSF ikke har nogen prioritetsfordel frem for anden gæld, i modsætning til lån fra IMF, jf. dette officielle dokument.
Det nuværende låneprogram til Grækenland er sammensat af lån på 30 mia. euro fra IMF, samt 80 mia. lån fra eurolandene. Da Danmark står udenfor eurosamarbejdet, bidrager vi kun til lånet via IMF, og der er ikke andre EU-lån til Grækenland, og Danmark yder således ikke lån og stiller ikke garantier via EU hertil. Det fremgår af svar på spørgsmål nr. 52 af 16. november 2010 til Europaudvalget. Også her skal vi i Danmark prise os lykkelige for, at vi ikke hænger på en del af de 80 mia. euro lån til Grækenland, som de andre eurolandes skatteydere hænger på.
Som led i låneprogrammet til Irland på 85 mia. euro, bidrager EU27-lånefaciliteten EFSM (ikke at forveksle med EFSF) med 22,5 mia. euro. Danmarks andel heraf svarer til 3,7 mia. kr., og dertil kommer et dansk bilateralt lån til Irland på 400 mio. euro eller ca. 2 mia. kr. Danmark står altså til at tabe 5,7 mia. kr. i et worst case scenario for Irland, hvor Irland går statsbankerot og afskriver hele deres statsgæld. Mere sandsynligt er en delvis default på deres gæld og nedskrivning med eksempelvis 40%, hvilket stadig vil koste danske skatteydere to en kvart mia. kr. Dertil kommer bidrag via IMF.
