Jeg tilhører den generation,der blev voksen under krigen,og nåede at deltage i frihedskampen.Jeg tilhører den generation,der blev indkaldt i juli 1945,og som følge deraf var udsendt til Tyskland som del af Det Danske Kommando i Jever 1948 og Itzehoe 1951.Jeg så nød og elendighed og liglugten fra den varme sommer i 1948 under patruljekørslerne i Hamborg og Bremen, sidder undertiden-som en slags bivirkning - i mine næsebor. Jeg var meget nationalt sindet og en opfordring fra Knud Kristensen om at stille op til Grundlovsvalget i 1953 i Vejle Amtskreds,fulgte jeg op.Jeg var i Politik.
Jeg var grebet af Bismarck`s måde at samle Tyskland på,og sluttede om de kredse,der ville afskaffe krig i Europa gennem en samling af nationerne om handel og fredelig sameksistens,udfra devisen:" Når man handler med hinanden,så slås man ikke.Det er for dyrt." Hele vejen igennem var jeg positiv,men havde to betænkeligheder,som jeg har den dag idag.Jeg var imod et forenet Europa.Jeg var for en samling af selvstændige nationer,der samarbejde på de områder,man kunne blive enige om. Ingen central - skatteudskrivning og ingen Europahær. Erfaringerne fra den fælles hærledelse i Korea inviterede ikke til at sætte danske soldater under ikke dansk ledelse.
Nu er vi fremme ved balladen om de "mystiske" grænsebomme,som altså ikke er der og ej heller kommer der igen.De sidste 10 år har Dansk Folkeparti været en fast bestanddel som essentielt støtteparti for Regeringen.Det er der på god demokratisk vis nogle, der ikke kan lide,men så længe stemmegrundlaget er til stede,er det en demokratisk kendsgerning,man må rette sig efter. Indenfor de sidste måneder har Regeringen med imponerende energi samlet lovforslag igennem til en samling af foranstaltninger som forberedelser op til valget. Den vigtigste af disse foranstaltninger er "Genopretningspakken",der indfører en række reformer,der lægger økonomien til rette frem til og forbi 2020. Under disse dramatiske omstændigheder "handles" der frem og tilbage,men da pakken var færdig,var den "urørlig". Det vigtigste for Regeringen var en fjernelse af Efterlønnen og for DF en "vigtig symbolsk "foranstaltning :"Sikring af grænsen." Sådan var sijtuationen,indtil EU og de tyske naboer ikke ønskede foranstaltninger ved grænsen gennemført.
Den tyske ambassadør forlod sit kontor ,og gav sig ud i" læserbrevskrig " med den danske skatteminister.Et uhørt skridt.Hans kontakt til den danske Regering i et politisk spørgsmål, går via Udenrigsministeren. Jeg husker kun en tysk ambassadør,der har optrådt på denne facon, efter 29 august 1943 !!! En tysk viceudenrigsminister,indenrigdminister og udenrigsminister fulgte op- Kommisionens formand sendte et uartigt brev,hvor han indirekte såede tvivl om,at det ,danskerne hævdede,at Schengen-aftalen blev overholdt,var tvivlsomt.For mig var det det groveste angreb på et EU-medlem,i en beslutningsproces,der skulle gennemføres,inden den endelig skulle vedtages efter valget. Et direkte politisk angreb. For mig at se,netop sådan en handling,jeg aldrig ville være med til at overlade til EU.
Var det "Pay back-time" ? Den danske finansminister kræver 7 Mia tilbage i kontingent,og vil evt. nedlægge veto. Den danske finansminister vil ikke reagere på,at EU vil have boligskatten ændret og fjernet rentefri lån.Var Danmark kommet i unåde,som vi var i 80 `erne under "fodnotekrigen". "The Dane Bashing." Jeg ønsker at "råbe vagt i gevær" i denne situation.
