Regeringen har nu haft regeringsmagten i 9 år, men de nødvendige reformer af velfærdssamfundet er efterhånden gået i glemmebogen. Borgerlige/liberale mærkesager som lavere skatter, afskaffelse af efterlønnen, større konkurrencekraft i virksomhederne etc. bliver kun nævnt, når de to gamle partier holder landsmøder. Dette har vi netop været vidne til i Aalborg, hvor de konservative holdt deres landsmøde og luftede deres gamle mærkesager.
Men når mødet er lukket og slukket, er mærkesagerne fuldstændig glemt og regeringen er tilbage til business as usual dvs. der sker intet. Regeringen er med Hans Engels ord metaltræt, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for den danske velfærd. Faktum er, at Danmarks økonomisk vækst har været langt under middel sammenlignet med de øvrige OECD lande. Faktisk forventer OECD, at Danmark opnår den næstlaveste vækst frem til 2025. Dette burde få alarmklokkerne til at ringe hos en borgerlig/liberal regering. Samtidig er den danske produktivitet langt ringere end i de øvrige lande, hvilket skader Danmarks konkurrenceevne.
Der er med andre ord nok at tage fat i, men både V og K synes fuldstændig handlingslammede, hvilket giver sig udslag i, at regeringen de facto fører socialdemokratisk politik. Som socialdemokrat bør man således spørge sig selv, om man ikke burde stemme på V eller K, hvis man ikke hopper på Helle og Villys galej om, at vi bare skal arbejde 12 minutter mere om dagen, for at få løst alle problemerne.
Problemet er, at regeringen er bange for vælgerne. Man frygter simpelthen at vælgerne flygter til den røde blok. En ansvarlig regering frygter ikke vælgerne, for når vælgerne ser, at man gennemfører de nødvendige velfærdsreformer, så vinder man faktisk vælgernes tillid. Det så vi i Schlülers regeringstid og det vil vi også se fremover.
Som folketingskandidat for Liberal Alliance i Københavns Storkreds vil jeg således arbejde for, at vigtige liberale mærkesager, såsom styrket økonomisk vækst, rent faktisk kommer på dagsordenen hele året rundt.
