Så er Enhedslisten på banen med endnu et vanvidsforslag.
...
Prisen på de mange billige boliger, vil Morten Kabell [medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten], dog ikke lægge sig fast på.
Klog af skade for:
- Jeg vil [mon ikke, der skal stå ikke?] begå Ritts fejl og lægge mig fast på et bestemt beløb eller tal. Det handler om at få boligmarkedet udvidet, så vi får meget flere rimelige boliger til Københavnerne. Det er måske 10.000 boliger vi kan bygge, hvis vi bruger de kommunale grunde og laver et kommunalt boligselskab, så skal vi gøre det, siger han og tilføjer:
Ja, for det plejer jo at gå helt fantastisk med offentlige selskaber. Det ene succeshistorie efter den anden. Og videre:
- Det må være op til boligøkonomer for at finde ud af, hvor langt ned i pris vi kan komme. Bygger vi på kommunale grunde, så vi ikke skal sælge dem, så kan vi komme væsentligt længere ned i pris, end det Ritt Bjerregaard ville i sin tid, siger han.
Ja, lad os da bare sætte markedsmekanismerne helt ud af spillet på det københavnske boligmarked og subventionere dine vælgeres boliger i endnu højere grad end tidligere. Sådan taler en ægte socialist.