Hvis en fabrikant ønsker at reducere sine produktionsomkostninger, investere han sit overskud til nye maskiner, bygninger og uddanner sine medarbejdere.
Når man er el producent, så beholder man sit overskud og få politikerne til at øge afgifterne så man ikke har en merudgift til nyanskaffelserne.
Her er et eksempel på min påstand:
Dong havde en overskud på 4.5 mia. kroner i 2010. Hvis Dong havde brugt det overskud til at lave vindmøllerparker, ville de kunne lave en vindmøllepark, som kunne forsyne 165.000 hustande i Danmark med strøm. Så ville Dong have sparet den gas/olie som i dag bruges til at producere strøm til de 165.000 husstande.
Sådan kunne Dong have reduceret sine produktionsomkostninger.
Men ikke i Danmark!
I Danmark, laver politikerne en energiaftale, som gør at elproducenterne, friholdes for udgifter, til reduktion af deres egne produktionsomkostninger! Elproducenterne får dækker deres merudgifter igennem øgede afgifter, hos danskerne.
Men der er desværre flere ting i energiaftalen, hvor politikerne, fejlinformere borgerne.
I de fleste aviser, står der, at man mener vindmølleindustrien i Danmark, vil opleve et eksporteventyr. Det er fejlinformation og ønsketænkning. Ikke at det ikke kan blive muligt at Vestas vil få lidt ud af det, men sandheden er at så store projekter, skal i EU-licitation og der er Vestas ikke sikre på at vinde.
Hvis tyske Siemens vinder, vil danskerne have betalt til at tysk vindmølleindrustri, kan få et eksporteventyr. Men det kan blive værre endnu, da det kunne tænkes at kineserne vandt licitationen.
Enhver som ved bare lidt om vindmølle industrien, ved at Vestas er presset af kineserne og tyskerne og derfor er risikoen for at det ikke er Vestas som vinder, til stede.
