En skole af offermentalitet og dårlig undskyldning for ikke at tage ansvar for sit liv

Jeg er startet som Social og sundhedshjælper i januar måned 2010 på Brøndby skolen, som varetager denne form for uddannelse

Lars_Rex_Mundi

14/12/2010

Jeg er startet som Social og sundhedshjælper i januar måned 2010 på Brøndby skolen, som varetager denne form for uddannelse. Jeg har valgt at ville stå stærkere på arbejdsmarkedet og give mig selv flere muligheder for indtjening. Men der er noget som har overrasket mig meget, på denne skole, som består af mange forskellige typer mennesker med forskellige baggrund og forskellig alder, og det er den holdning om offermentalitet folk har. Det er en fremherskende holdning, som rigtig mange på skolen gemmer sig bag for ikke at tage ansvar for den måde de lever deres liv på. Det er ikke alle på skolen, som har denne holdning til livet og deres omgivelser. Men rigtig mange har denne holdning, og de undskyldninger, som bliver brugt, er skræmmende på alle måder. Jeg har hørt undskyldninger som, "Jeg har været udsat for voldtægt", "Min far var alkoholiker", "Der var omsorgssvinget i min barndom", "Jeg har været ude for racisme", "Min kæreste var mig utro", og mange andre ting. Og ja det er hårdt at have oplevet disse ting. Men stadig, hvorfor så ikke gøre noget ved disse grimme oplevelser, som har været en stor del af deres liv og som stadig styrer deres liv og prøve at komme videre og få nogle positive oplevelser.

Jeg undrer mig over, at man bruger det som undskyldning, for den måde man opfører sig på. I stedet for at tage fat om problemet og få en form for balance tilbage i sit liv. Man skal jo være sammen med sig selv resten af livet, så hvorfor ikke gøre noget godt for sig selv, og få fjernet de ting som smerter en og får balance i sit liv. Jeg kan heller ikke lade være, med at undre mig over, at denne faggruppe, er den, som har flest singler, flest folk med psykiske problemer og flest overvægtige. Jeg kan godt undre mig, ikke så meget over at folk er overvægtige, men mere at der er så mange personer med psykiske problemer, især når man tænker på, at de skal tage sig af og varetage andres liv, når de ikke er i stand til at tage sig af sig selv. Jeg synes, det er sjovt at disse personer har den opfattelse, at man vil være i stand til at tage vare på andre, når man ikke er i stand til at hjælpe sig selv og de problemer, som måtte være i ens eget liv.
Selv om der er fri adgang til at gå til psykolog på skolen, som er et tilbud til alle elever, vælger rigtig mange elever bare at lade deres problemer står til, og sikker i deres naive opfattelse af at problemerne nok ordner sig selv. Underlig nok er det også inde for denne faggruppe, der er flest sygedage. De fylder godt i statistikken, når man kigger på hvilke faggrupper, der har fleste sygedage og fylder mest.

Lærer på skolen, vil meget gerne have, at deres elever reflekterer og tænker over ting, som kunne undre dem ,og dette har jeg jo gjort. Jeg har også spurgt, hvorfor man ikke ligger de to uddannelser sammen, som ville være mere på sin plads, end at have en som hedder Sosh og en som hedder Sosa. Samtidig synes jeg, det ville være en besparelse både på tid og penge. Men dette var nogle af lærerne rystet over, tænk at dette var min holdning. For der var jo nogen som ikke ville kunne gennemføre, hvis man lagde dem sammen, men sådan vil det jo altid være, så hvordan kan det komme som et chok. Har det ikke altid være sådan, at ikke alle kunne gennemføre en uddannelse.

Samtidig har jeg oplevet, at der er nogle elever ude på skolen, som har mere end 80 sygedage. Når selve uddannelsen som social og sundhedshjælper (sosh) tager et 1 år og 2 måneder, finder jeg det temmelig mærkeligt, at man kan lade folk bestå denne uddannelse, når de ikke har været der i næsten 3 måneder. Ja samtidig kan man høre, at denne faggruppe, gerne vil havde at folk får mere respekt for deres Fag og uddannelse. Men så vidt jeg ved, er respekt ikke noget man får, det er noget man skal gøre sig fortjent til at få. Meget ofte kommer mange af de personer på denne skole til at fremstå som ofre i deres liv, i stedet for personer med en baggrund, som har været med til at gøre dem til dem de er.

Kilde: