Man burde ikke gengive det, men det er svært at lade være for Georg Metz´s seneste artikel fra Information siger alt om mandens vigende intellekt, og er først og fremmest en udstilling af hvor ynkelig manden er - og hvor ynkelig hele den Socialdemokratiske smædekampagne er.
I et langt svine-skrift disker Georg Metz op med alt hvad han har kunnet skrabe sammen af politisk sladder, insinuationer og snævertsynede politiske vurderinger - men naturligvis kun om "blå blok", for "rød blok" er de rene og skære uskyldigheder i Georg Metz´s optik.
Georg Metz kunne ikke bruges i Danmarks Radio, og nu kandiderer han så til en konsulentstilling hos S-SF når de - håber og tror de - holder deres indtog i ministerierne. Hvor er det dog gennemskueligt og hvor er det dog ynkeligt.