Forliget om efterløn kommer i følge DF til at sikre efterløn for dem der ikke selv har sparet op til pension. Dem der har sparet op og har kunnet gøre det trods høj marginalskat og mange afgifter har vist at de kan tage vare på sig selv, og kan derfor klare en sviner for at have handlet ansvarligt. Flg står (næsten) i Politiken:
Nogle danskere har selv taget et ansvar for deres liv og har tænkt langsigtet og har derfor så mange penge på deres private pension, at de selv kan vælge, hvornår de stopper med at arbejde. Dette på trods af at de er blevet hårdt beskattet og har bidraget meget til samfundet.
Men for danskere uden ansvarsfølelse og med væsentligt under én million kroner på bankbogen er situationen langt fra så lys.
Den gruppe af danskere skal fortsat have mulighed for at gå på efterløn. Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, som nu har bedt om beregninger fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på forslaget.
Tæt på en aftale om seniorførtidspension
»Vi vil gerne have, at der fortsat er en efterlønsordning, og at den er attraktiv for folk, der har brugt alle pengene på bajer og Bilka for slet ikke at snakke om hurtige damer og langsomme heste. Altså, typisk folk, som ikke har tænkt fremad «, siger Kristian Thulesen Dahl.
Regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale er i forvejen tæt på en aftale om en seniorførtidspension, som alle nedslidte skal have adgang til - uanset, om de har indbetalt til efterlønsordningen. "Det er altså ikke folk der er kommet ud for en oforskyldt ulykke, men kun dem uden brikker at flytte med og som ikke kan forstå at man bliver ældre" siger Kristian Thulesen Dahl
Dansk Folkeparti lægger nu op til, at der oven i skal gives særlig adgang til efterløn for danskere, der har betalt til ordningen, men som ikke har sparet ret meget op på deres pensionsdepoter. (den kan stå uændret).
»Vi vil gerne sikre, at efterlønnen ikke forringes for dem, der ikke selv kan planlægge en tilbagetrækning grundet manglende ansvarsfølelse og overgivelse til velfærdsstaten og offerrollen og som derfor er afhængige af en offentlig ydelse«, siger Kristian Thulesen Dahl.
"I stedet skal pengene til at sikre holdbarheden i dansk økonomi især findes ved at skære i efterlønnen for danskere der selv har sparet op og udskudt deres forbrug og dermed handlet ansvarligt".Siger Kristian Thulesen Dahl
Læs den originale udgave her:
http://politiken.dk/politik/ECE1279301/df-vil-sikre-efterloen-til-folk-med-lille-pension/
Afskaf dog efterlønnen for alle uanset opsparing og lad være med at straffe dem der selv sparer op. Det vil kun føre til at færre sparer nok op til pension. Nedslidte må der ses på ydelser til, men man er jo ikke nødvendigvis nedslidt fordi man har sparet under 1 mill op til pension.