Jeg sender hermed en efterlysning på en innovativ og driftsikker borgmester til byen Holstebro. Som noget helt nyt for dette embede, skal vedkommende ønske at varetage byens interesser.
Så er tonen lagt, kan man sige. Men ærligt talt, så kan jeg dårligt forstille mig, at jeg kan være den eneste, der stiller spørgsmål ved, hvordan Holstebro nogensinde skal bryde med den stærkt voksende teori om, at vi er ved at lægge os i kisten som endnu en død udkantsby.
Den tidligere borgmester, Arne Lægaard, og nuværende, H.C. Østerby, har ganske enkelt brugt borgernes tillid som slumre-pude. Visioner har i hvert fald ikke været disse herres varemærke. Jeg må indrømme, at jeg er urolig. For hvad er der efterhånden at være stolt af?
Der har været forskellige idéer til, hvordan byen Holstebro skulle markedsføre sig. Som eksempler kan nævnes handels-, kunst- og kulturby. Men handelslivet er blevet en joke, med en handelsstandsformand der mindst en gang i ugen trækker spalteplads i vores lokalavis, bare lige for at fortælle os, at det hele går så fantastisk godt. Det kan vi så tro på hvis vi vil, mens vi ser hvordan handelsstandsforeningen forgæves prøver at pumpe liv i handlen i den gudsforladte Østergade i form af et tonedøvt ægtepar (Sussi og Leo) samt Big Fat Snake, der synger bonsoir madame, og når så cirkusset er slut, fremkaldes en umiskendelig følelse af au revoir. Kunst- og kulturdelen har også svært ved at blive byens klare unikum. Her evner vi jo mildt sagt heller ikke at lege med. Vi øger i hvert fald ikke kontrasten i forhold til andre provinsbyer.
Lad os se det i øjnene. Vi er for længst blevet overhalet! Og ikke nok med det, så er afstanden til bl.a. Herning vokset til en sådan størrelse, hvor den eneste mulighed for at overhale indenom er, at de også får en 10-årig periode med en inkompetent borgmester. Det ligner bare ikke tilfældet!
Sagens kerne er bare: Hvad skal vi kunne som by - og vil vi overhovedet noget?
Vi har set og ser stadig eksempler på upcomings, som udspringer i alle mulige tilhørsforhold (f.eks. musik, mode og iværksætteri). Og hvad, der også er værd at bemærke, er, at det er helt unge mennesker, som kommer med det der kunne blive nøglen og måske byens unikum. Det sker og det sker her i lille Holstebro.
Der er en mulighed her. Vi kan skabe de vilkår, som en investering der på sigt kan fastholde produktivitet og innovation. Og lur mig om det ikke også kan medbringe en tilbagebetaling på sigt. For hvad der går godt i Holstebro, er godt for Holstebro.
Jeg undskylder for at tænke ud af boksen her. Kunne man sige, der allerede her, er noget vi kunne profilere os selv på: Idérige unge, som er klar til at skabe noget for – og i - Holstebro. En mulighed for et fundament, der kan være vedvarende og ikke bare skal underholde en lille gruppe fulde midt- og vestjyder.
Jeg synes at vi som borgere, bør påvirke denne debat yderligere, så vi ikke lægger os ved siden af Hr. Lægaard og Hr. Østerby, som tydeligvis ikke ønsker Holstebro en god og sund fremtid.
