3F bragte 26.1 en historie om at efterlønsreformen koster arbejdsgiverne 700 mio kr. Hvordan så det, tænker man - jo, hvis man ser på arbejdsskader, så tildeles der jo den skadeslidte en erstatning på baggrund af hvor mange år vedkommende forventes at have tilbage på arbejdsmarkedet - og hvis den periode forlænges ved en senere tilbagetrækningsgrænse, så stiger erstatningerne. Stigende erstatninger betyder stigende forsikringspræminer - og voila - en ekstra udgift for arbejdsgiverne.
De 700 mio kr er så ikke årligt - tallet er pumpet op for at det lyder af mere - det er for 4 år! - men 700 mio lyder jo vildere end 200 mio.
Hvorfor er fagbevægelsen ude med sådan en nyhed, kunne man tænke? Måske forventer de hjælp fra virksomhederne til at bekæmpe afskaffelsen af efterlønnen? Det er den eneste fagbevægelses-taktiske forklaring jeg kan få øje på. De overser bare et par småting.
Lige nu står man overfor særdeles vanskelige overenskomstforhandlinger, hvor arbejdsgiverne skal finde alle de argumenter frem de kan, for at sandsynliggøre at de ikke har råd til mere i løn. Fagbevægelsen har lige foræret arbejdsgiverne 700 mio grunde!
Ud over at koste lidt på forsikringspræmien vil afskaffelsen af efterlønnen også udvide arbejdskraftudbuddet i Danmark - større udbud = lavere priser. Man kan altså forvente at lønniveauet (eller i hvert fald lønpresset) vil mindskes lidt som følge af fjernelsen af efterlønnen (også jf. ovenstående). Det argument har de glemt i deres beregninger.
Endelig viser artiklen også at 3F jo faktisk godt kan forstå nogle af de mere avancerede mekanismer der regulerer et samfund - de har bare ikke trådt et skridt tilbage og set "the big picture". Flot!
Find selv på flere, nu 3F ikke kan... :-)
