Jeg sendte et indlæg for nogen tid siden til JP, det er de sædvanligvis er flinke til at bringe. Dette blev dog ikke bragt. Jeg sender det derfor til 180 grader i let opdateret form. Simon Emils seneste udmeldinger antyder, at tankerne ikke er helt urealistiske.
Helle Thorning er de sidste par uger kommet Lene Espersen til undsætning, mulighederne for borgerlig flertal efter næste valg synes igen inden for rækkevidde. Det vil dog efter alt at dømme være et andet borgerligt flertal. V og især K vil tabe terræn på bekostning af DF og LA.
Meget sandsynligt vil LA være større end K og ikke usandsynligt er LA og DF tilsammen næsten ligeså store som V og K, men det er næsten så sikkert som amen i kirken, at der skal 4 borgerlige partier til et flertal. hvilke muligheder giver det for DF og LA?
DF kan forsøge, at fortsætte i samme rolle som de sidste 9 år, men mulighederne for at presse regeringen bliver dog indsnævret, da regeringen også skal søge støtte hos LA.
For LA bliver situationen den, at regeringen måske inderst inde gerne vil give indrømmelser til LA, men de skal også have kabalen til at gå op med DF. LA´s indflydelse kan derfor vise sig, at være begrænset. Partierne udenfor den borgerlige fløj har meldt sig ud af opgaven med, at sikre nødvendige reformer, så oppositionen vil fortsat være på aftægt.
Regeringen vil derfor forsøge at bruge DF mod LA og omvendt, de to partier kommer derfor nemt i en situation, hvor regeringen spiller de to partier ud mod hinanden, de vil ikke få meget igennem medmindre de er villige til at trække det ultimative kort og trække støtten til regeringen.
DF og LA er vel de to partier, der står længst fra hinanden på den borgerlige fløj, de risikerer derfor begge, at få mindst indflydelse, med mindre de formår, at samarbejde med hinanden. De er dog ens på den måde, at begge partier er dannet fordi store vælgergrupper, kunne se, at det de etablerede partier gjorde, ikke var sund fornuft, de er derfor ikke på samme måde som de gamle partier bundet af gamle dårlige vaner.
Der er punkter, hvor de udtrykker holdninger, der ikke ligger langt fra hinanden, så netop derfor burde DF og LA sætte sig sammen og forhandle et fælles sæt krav, som de vil stille til regeringen. Det kræver, at begge parter sluger nogle store kameler, men kan de blive enige om et fælles oplæg, vil de samlet stå meget stærkt overfor regeringen. Det de to partier, kan blive enige om, vil regeringen ikke kunne afvise.
Hvad kan de blive enige om, ja begge partier har en kritisk holdning til EU, måske kunne de presse regeringen til en tvinge den til en lidt mere ædruelig EU politik. Begge partier er kritiske overfor euroen. Partierne har en noget forskellig tilgang til indvandringen, men mon ikke gennemførelse af en række af LA´s ideer til økonomiske reformer ville løse nogle af de problemer, der giver DF så stor bekymring. Begge partier er stærke forsvarere af ytringsfriheden og har ønsket blasfemi og racisme paragrafferne fjernet. Fra begge partier har der været udtrykt en skepsis til regeringens naive energipolitik, måske kunne de bringe kernekraft på banen igen. Der kunne sandsynligvis findes mange flere punkter. Det vil kræve hårdt arbejde og mange kompromisser, men det vil alligevel give begge partier mere indflydelse.
LA og DF vil I være dem, der sætter dagsordenen? Hvis I præsenterer regeringen for et fælles oplæg, kan Løkke så andet end at acceptere det? I er hans nøgle til fortsat magt, det bør udnyttes optimalt.
Helle Thorning er de sidste par uger kommet Lene Espersen til undsætning, mulighederne for borgerlig flertal efter næste valg synes igen inden for rækkevidde. Det vil dog efter alt at dømme være et andet borgerligt flertal. V og især K vil tabe terræn på bekostning af DF og LA.
Meget sandsynligt vil LA være større end K og ikke usandsynligt er LA og DF tilsammen næsten ligeså store som V og K, men det er næsten så sikkert som amen i kirken, at der skal 4 borgerlige partier til et flertal. hvilke muligheder giver det for DF og LA?
DF kan forsøge, at fortsætte i samme rolle som de sidste 9 år, men mulighederne for at presse regeringen bliver dog indsnævret, da regeringen også skal søge støtte hos LA.
For LA bliver situationen den, at regeringen måske inderst inde gerne vil give indrømmelser til LA, men de skal også have kabalen til at gå op med DF. LA´s indflydelse kan derfor vise sig, at være begrænset. Partierne udenfor den borgerlige fløj har meldt sig ud af opgaven med, at sikre nødvendige reformer, så oppositionen vil fortsat være på aftægt.
Regeringen vil derfor forsøge at bruge DF mod LA og omvendt, de to partier kommer derfor nemt i en situation, hvor regeringen spiller de to partier ud mod hinanden, de vil ikke få meget igennem medmindre de er villige til at trække det ultimative kort og trække støtten til regeringen.
DF og LA er vel de to partier, der står længst fra hinanden på den borgerlige fløj, de risikerer derfor begge, at få mindst indflydelse, med mindre de formår, at samarbejde med hinanden. De er dog ens på den måde, at begge partier er dannet fordi store vælgergrupper, kunne se, at det de etablerede partier gjorde, ikke var sund fornuft, de er derfor ikke på samme måde som de gamle partier bundet af gamle dårlige vaner.
Der er punkter, hvor de udtrykker holdninger, der ikke ligger langt fra hinanden, så netop derfor burde DF og LA sætte sig sammen og forhandle et fælles sæt krav, som de vil stille til regeringen. Det kræver, at begge parter sluger nogle store kameler, men kan de blive enige om et fælles oplæg, vil de samlet stå meget stærkt overfor regeringen. Det de to partier, kan blive enige om, vil regeringen ikke kunne afvise.
Hvad kan de blive enige om, ja begge partier har en kritisk holdning til EU, måske kunne de presse regeringen til en tvinge den til en lidt mere ædruelig EU politik. Begge partier er kritiske overfor euroen. Partierne har en noget forskellig tilgang til indvandringen, men mon ikke gennemførelse af en række af LA´s ideer til økonomiske reformer ville løse nogle af de problemer, der giver DF så stor bekymring. Begge partier er stærke forsvarere af ytringsfriheden og har ønsket blasfemi og racisme paragrafferne fjernet. Fra begge partier har der været udtrykt en skepsis til regeringens naive energipolitik, måske kunne de bringe kernekraft på banen igen. Der kunne sandsynligvis findes mange flere punkter. Det vil kræve hårdt arbejde og mange kompromisser, men det vil alligevel give begge partier mere indflydelse.
LA og DF vil I være dem, der sætter dagsordenen? Hvis I præsenterer regeringen for et fælles oplæg, kan Løkke så andet end at acceptere det? I er hans nøgle til fortsat magt, det bør udnyttes optimalt.
