DSB hyrede lobby-bureau til at lukke munden på kritisk journalist

Staten bruger skatteydernes penge på at kvæle kritik i medierne: Det politiske lobby-bureau Waterfront Communications har på DSB's regning hyret d...

Klaus K,

14/01/2013

Staten bruger skatteydernes penge på at kvæle kritik i medierne:

Det politiske lobby-bureau Waterfront Communications har på DSB's regning hyret den kritiske journalist, Lars Abild for at lukke munden på ham - nemlig ved at aflede hans opmærksomhed, så han ikke længere havde tid til at angribe DSB. Dette foregik bag Lars Abild's ryg.

Journalist Lars Abild har igennem årene skrevet en lang række DSB-kritiske artikler, bl.a. i DR og Berlingske.

I en mail fra 2011 fra Waterfront's ejer & direktør, Lars Poulsen til DSB's ledelse fremgår:

Bureauet har i en årrække samarbejdet med Abild for at sikre, at han afstår fra at presse DSB i medierne. Jeg gjorde ved aftalens indgåelse opmærksom på, at vi skulle have et rimeligt varsel, hvis ikke længere denne ansættelse skulle opretholdes.

"Jeg har været brugt af Waterfront fra november 2009 til efteråret 2011,” siger Lars Abild til Journalisten. Han anede ikke, at Waterfront havde DSB som en af sine største kunder.

”Waterfront har brugt en dobbeltstrategi mod mig. Først satte de mig i kontakt med DSB's direktører. Formålet var, at de ville lave et tåleligt arbejdsklima mellem mig og DSB."

Kort efter begyndte Waterfront at tilbyde Lars Abild opgaver, der tog hans tid, så han ikke kunne grave så dybt i DSB: "Jeg troede først, det hele handlede om forsoning. Og så kommer Waterfront med andre opgaver, som jeg siger ja til, og som tager min tid." 

Hvor meget har du tjent hos Waterfront?

”Cirka 30-35.000 om måneden i mere end et år. Vi er tæt på en halv million kroner i alt.”  Lars Abild beskriver, at pengene faldt på et tørt sted: ”Man skal ikke lave undersøgende journalistik som freelancer.” 

Lars Abild: ”Det er nederdrægtigt”


Kommunikationsdirektør i DSB Jakob Høyer kalder sagen ”rystende". Journalisten har ikke kunnet få kommentarer fra Waterfronts direktør, Lars Poulsen. DSB har i dag meddelt, at samarbejdet med Waterfront er stoppet.

Læs også: Journalist kræver undskyldning fra DSB

[ OBS - edit:  Update:  Waterfront tilbød at kompromittere kritisk journalist for DSB ]