Det er en politisk opgave at afskaffe § 266b

Frifindelsen af Lars Hedegaard i Højesteret er på ingen måde en sejr for ytringsfriheden på anden måde end, at det bekræftes, at man må sige, hvad ...

torbenmarkp

20/04/2012

Frifindelsen af Lars Hedegaard i Højesteret er på ingen måde en sejr for ytringsfriheden på anden måde end, at det bekræftes, at man må sige, hvad man vil i sit private hjem. Det er stadig ulovligt at sige offentligt, hvad Lars Hedegaard sagde privat, og det er fortsat en krænkelse af ytringsfriheden og en regulær skandale i et liberalt demokrati.

Straffelovens § 266b kaldes populært for ”racismeparagraffen”, men reelt er § 266b en ”krænkelsesparagraf”, der anvendes arbitrært til at kriminalisere visse ytringer og ikke andre. Paragraffen bruges og misbruges som et magtinstrument i en politisk kamp, der burde udkæmpes med argumenter og ikke med udnyttelse af statens voldsmonopol i ryggen.

Meget taler for, at § 266b rent faktisk strider mod Grundlovens forbud mod at indføre censur. Det vil være interessant, om en forsvarer i en fremtidig retssag vil gøre gældende, at allerede fordi paragraffen er i strid med Grundloven, skal den anklagede frifindes.

Men det er først og fremmest en politisk opgave at få afskaffet § 266b. Både LA og DF har gentagne gange stillet forslag om at afskaffe "racismeparagraffen", senest her, og stillet forslag om at ændre loven, så det ikke er muligt at dømme nogen blot for at fremsætte ytringer, der kan bevises er sande.

Et flertal bestående af alle de andre partier har hver gang stemt imod forslag om at afskaffe ”racisme-” og ”blasfemiparagraffen”. Også Venstre og Konservative, og det var et særligt stort svigt, da Lars Barfoed som justitsminister for et par år siden gik ind i sagen og endte med ikke at ville afskaffe eller ændre racismeparagraffen.

Det virker i øjeblikket som op af bakke at arbejde for en afskaffelse af racisme- og blasfemiparagrafferne, når der er så massiv en politisk modstand mod en afskaffelse, men desto vigtigere er det, at alle liberale mennesker fortsat er optaget af spørgsmålet og forsøger at påvirke deres respektive politiske partier. Trykkefrihedsselskabet har gjort et enormt stort stykke arbejde for ytringsfriheden siden 2005, Fri Debat er et andet ytringsfrihedsselskab, CEPOS med Mchangama i spidsen har været særdeles aktive, Mikael Jalving har med sin kampagne mod Durban II gjort sit, talrige andre enkeltpersoner kæmper for ytringsfriheden, og i Folketinget har både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stillet forslag om at afskaffe eller ændre blasfemi- og racismeparagraffen.

I praksis ligger den store opgave i at overbevise Venstre og Konservative om, at de bør ændre holdning til racisme- og blasfemiparagraffen, så de to paragraffer kan afskaffes, når der igen kommer en borgerlig regering. Må det blive snart.

Kilde: