Der findes ingen realistiske alternativer til den siddende regering - bortset fra at den fremover bør være afhængig af Liberal Alliance så kursen bliver lagt rigtigt.
Uanset dette vil vi gennem de næste par uger blive præsenteret for den ene portion valgflæsk efter den anden, og S-SF vil fremture med påstande om at V-K har kørt Danmark nedenom og hjem - underforstået at derfor skal Helle og Villy til, for de kan gøre det bedre.
Det kan være sundt at se lidt nærmere på realiteterne bag disse påstande:
Påstand: Danmark er fremmedfjensk og skræmmer udlændinge væk.
Fakta: Det er rigtigt, at vi forholder os kritisk til hvem der kommer til Danmark, og f.eks. gør brug af vores høje sociale ydelser, men immigranter og deres efterkommere udgør trods alt 543.000 svarende til 9,8% af den samlede befolkning, og heraf kommer de 6,6% fra ikke-vestlige lande, så det er langt fra alle der skræmmes væk. Vi har mange velfungerede immigranter, og vi er afhængige af, at vi også i fremtiden kan tiltrække udlændinge.
Påstand: Regeringen har svigtet uddannelsessystemet til skade for de unge.
Fakta: Det er rigtigt, at der er udfordringer f.eks. med at skaffe praktikpladser, men flere unge end nogensinde før søger og får længere uddannelser. Mens folkeskolen var den højeste uddannelse for 30% af de unge i 2000 var tallet i 2010 nede på 22%. Og udgifterne til uddannelsessystemet er højere end nogensinde før.
Påstand: Regeringen har skåret i de sociale ydelser, og dermed øget forskellen mellem rig og fattig.
Fakta: Realiteten er at udgifterne til sociale ydelser stiger år for år, og den siddende regering har gjort for lidt for at stoppe stigningen. De sociale ydelser er højere end nogensinde før, og i 2009 udgjorde de kr. 539 mia. hvilket svarer til 33% af vores samlede BNP. 2/3 af dette beløb betales af staten.
I øvrigt er Danmark i en international sammenhæng et af de lande i verden som har den mest ligeligt fordeling af indkomster - efter skatter og overførsler.
Påstand: Regeringen har ødelagt dansk økonomi - kort og godt.
Fakta: I perioden 1999 til 2008 havde Danmark år for år overskud på de offentlige finanser, alene med undtagelse af 2003, hvor der var et mindre underskud. Og det er ikke fordi udgifterne er reduceret, tvært imod; I 2000 udgjorde de offentlige udgifter kr. 699 mia., mens i 2009 var beløbet steget til kr. 966 mia. De løbende overskud har gjort det muligt at reducere statsgælden, og de sidste 3 år har Danmark haft et nettotilgodehavende. Det har skabt et solidt udgangspunkt for at afbøde de værste effekter af den internationale krise.
Sideløbende hermed har Danmark haft uafbrudt overskud på handelsbalancen siden 1987.
Strategien er naturligvis at gentage de forkerte påstande så mange gange, at vælgerne tror de er rigtige - og faktisk ser det ud som om S-SF politikerne selv er faldet i den fælde. Således faldt Helle Thorning i vandet da hun i fuld offentlighed gav regeringen skylden for det voksende underskud på betalingsbalancen og den stigende statsgæld - på trods af at begge påstande er lodret forkerte jf. ovenfor.
Hvis man i stedet koncentrerede sig om vores virkelige udfordringer, så kunne det være at piben fik en anden lyd:
I 1960 var 57% af den samlede beskæftigelse i produktionserhverv inkl. landbrug og fiskeri, mens tallet var faldet til 22% i 2009. Det er et dramatisk fald, og i betragtning af at vi ultimativt skal leve af netop produktion, så er det en bekymrende udvikling, som ikke kan fortsætte.
I samme periode steg antallet af offentligt ansatte fra 11% til 30% af alle beskæftigede, og sideløbende hermed steg antallet af personer på overførselsindkomster også dramatisk til i alt 1.585.000 i 2009. Heller ikke dette er en holdbar tendens.
Jeg vil ikke påstå, at V-K har gjort det fantastisk, og det er vel fair at sige, at de ikke har udvist "rettidig omhu" i tilstrækkeligt omfang. Men at tro, at en S-SF regering - med eller uden de radikale - vil kunne gøre det bedre, det er den rene galimatias, og der er absolut ingen indikationer på at dette skulle være muligt.
Danmarks håb er en fortsættende V-K regering, men med støtte fra et Liberal Alliance, som gerne skulle have de afgørende mandater til at lægge det fornødne pres på regeringen. Det er formentlig ikke en tilstrækkelig betingelse for at Danmark kommer gennem krisen med skindet på næsen, men det er afgjort en nødvendig betingelse.
