Det efterfølgende er skrevet, mens jeg sidder, dødtræt, i en lufthavn og venter på at komme hjem, flyet der skal bringe os helt hjem er 5 timer forsinket… Jeg ligner en gammel krøllet hat og mit sind er i oprør.
Uanset hvor ofte jeg kommer til Kina, bliver jeg hver gang betaget af den foretagsomhed, som hersker overalt. Jeg ved, at mange føler som jeg, man bliver let grebet af stemningen. Der summer og suser overalt og nærmest døgnet rundt. Vejarbejde er ikke kun noget der foregår fra 7 til 15, men der hamres og bankes døgnet rundt. Når messehallen skal gøres klar til en ny omgang tages natten med, helt naturligt.
En af de første gange jeg var i Kina, havde vi besøgt et støberi, hvor vi i løbet af dagen havde gennemgået tegninger og tekniske forhold. Vi tog så ud og spiste til aften og fortsatte, som traditionen bød dengang for 10 år siden, på bar. Omkring ved midnatstid kom nogle fra fabrikken og viste stolt en prøve frem til godkendelse. De havde simpelthen lavet en støbeform om eftermiddagen og i løbet af aftenen lavet en lille prøve produktion, ta ´den! Den øvelse ville normalt være takseret til uger, i Europa.
Da jeg startede med, at producere i Kina for mere en 10 år siden, sagde vi, at alt hvad der er arbejdsintensivt, forurener, er giftigt eller kræver megen energi kunne man med fordel producere i Kina. Undskyld, lidt kynisk men sådan var det. Og kineserne accepterede det, når vi besøgte støberier, stod arbejdsfolk i bar mave og skovlede kul ind i de mange ovne og der lå en fed hørm af kul røg over hele området, sådan er det sådanset til dels også i dag. Men i dag møder vi flere og flere moderne maskiner. Den fabrik jeg er involveret i, har lige investeret i flere fuldautomatiske maskiner, for at sikre en høj og ensartet produktion.
I år skete der i øvrigt det usædvanlige, at efter den eneste kinesiske ferie, det kinesiske nytår i februar, at mange af de arbejdere der kom tilbage fra Vestkina, brugte de første par uger på at søge bedre betalt arbejde, noget der har resulteret i dramatisk stigende lønninger på op til 40%. Lønninger der også er slået igennem blandt de kontoransatte, der i øvrigt som hovedregel er universitetsuddannede. Men lige for at sætte det i perspektiv, er månedslønnen for de produktionsansatte steget fra USD 100,- i 2000 til USD 400,- nu, men samtidigt er dollarkursen faldet betydeligt. Så Kina er, produktiviteten, logistikforholdene og rammevilkårene taget i betragtning, forsat verdens billigste land at producere i.
Nu er der nok en del der kunne blive harme over at jeg og andre ”udnytter” de lavt lønnede kinesere, men prøv lige og tænk over hvor stor velstand, billige varer fra Kina og andre lavtlønslande giver helt almindelige danskere. Det kunne man jo godt reflektere over, men inden da, hvad mon der kommer til at ske i Kina?
Som sagt investeres der voldsomt i produktionsapparatet, og tro ikke, at der ikke satses hårdt og målrettet på uddannelse og innovation. Regeringen har netop udnævnt de næste 10 år, som indsatsområde for yderligere uddannelse og satsning på innovation. For den der rejser i Kina, er det et faktum, at når regeringen (den Kinesiske) satser på et område, så sker der voldsomme ting og sager. Tænk på satsninger, som broen mellem millionbyerne Shanghai og Nabo, verdens længste oceanbro. Tænk på beslutningen om, lade store containerskibe sejle ind midt i Kina, i hundredevis af landsbyer blev sat under vand ved den lejlighed. Sådan kan jeg blive ved, tro bare på, at det kommer til at ske! I løbet af de kommende år vil mere og mere forskning og udvikling ske i Kina. Vestkina vil blive udviklet og arbejdspladser vil opstå der også, vi vil blive udkonkurreret på områder vi ikke drømte om, og det er slut med billige varer fra Østkina.
Allerede i dag, banker den kinesiske økonomi derudaf, brændstoffet er muligheden for reel rigdom og uafhængighed for millioner af store og små virksomhedsejere. I Kina brandbeskattes virksomhederne og medarbejderne ikke, derfor knokler de løs, virkeligt. På mit seneste besøg, fik jeg muligheden for, at besøge en landsby udenfor millionbyen Ningbo. I alle stuer, i alle baggårde, i alle lokaler der kunne indrettes til produktion buldrede foretagsomheden. Kontrast; forestil dig at gå en tur gennem Møgeltønder og så kigge ind gennemvinduerne og se alle knokle løs, og forestil dig i alle baggårde….Nej glem det. Men I Kina er det en realitet, for de er alle motiveret af muligheden for et bedre liv, og en reel mulighed for velstand.
Hvad vil udviklingen i Kina mon betyde for os danskere i fremtiden, jeg tror på det bliver voldsomt. I Danmark vil vi tænke på, hvor megen fritid vi kan få, på at, lade andre betale for vi kan gå på efterløn.
Den regering, der truer, vil hæve skatterne for dem der vil give den en skalle, og skamride virksomhederne. Den Kinesiske regering vil opfordre til foretagsomhed og belønne den flittige og give virksomhederne en hånd. Hvad vil være bedst?
Når Kina og andre lande har udkonkurreret os og prisen på deres kvalitetsvarer er blevet så dyre, at vi ikke har råd til at købe dem, vil velstanden i Danmark fordampe og flere og flere blive reelt fattige. Måske vil Kina stå parat til at købe danske statsobligationer og overtage fallitboet, fordi de kan se en fordel i at lægge produktion i det fattige lavtløns land Danmark.
Jeg selv er i gang med, at planlægge en ny virksomhed, der i så fald sandsynligvis bliver etableret med hovedsæde i Hong Kong, med produktion i Kina og med ordremodtagelse i Indien. Det skaber ikke megen velstand i Danmark, så vågn nu op!
Bare en tanke.
