De fordærvede unge hos Goldman Sachs

"Det er på tide, at gennemføre en ny national og international regulering af finanssektoren, der kan forhindre en ny generation af unge i at spilde...

_slettet_bruger_771

18/03/2012

"Det er på tide, at gennemføre en ny national og international regulering af finanssektoren, der kan forhindre en ny generation af unge i at spilde deres liv på at blive rige uden at foretage sig noget nævneværdigt.", slutter neden-linkede leder på Politiken.

Jeg tror ikke, man skal gå og være bange for, at en hel generation af unge skulle finde på noget så nederdrægtigt - på én gang!

Selvom det jo egengtlig lyder nemt nok. Jeg vil jo egentlig gerne være rig, så lad mig nu se en gang - hmm, dum, dumdum...: 1) Se ud som om, jeg er moralsk fordærvet...dum, dum..., og til fals for penge. Illustrér pointen ved at sælge mor. 2) Lad mig indfange i Goldman Sachs, eller en anden investeringsbanks klør. Nok nemmest, hvis jeg melder mig ind på CBS og køber en Armani 3) Når de kommer med kontrakten, så skriver jeg under på det hele - så kan jeg få lov og sidde på et kontor, og stjæle andres penge uden, der er nogen der opdager det! Eller - nåh nej.

Det bliver sgu for nemt og for main-stream når en hel generation gør det! Det er lidt ligesom med tatoveringerne for 10 år siden. Jeg vil hellere være anderledes og mere ægte, ligesom dem i politikens lederkollegium. Leve fattigt, men tappert kæmpende mod Goldman Sachs og de andre grådige svin, sammen med Al Gore, fedtklumpen med baseball-hatten og den fredsskabende Obama, hvis blotte farve på posten syntes at have udløst en automat-Nobelpris fra de politisk korrekte blå-gule. 

Ikke bare være til fals som en anden idiot - for sportsvogne, guldure, speedbåde og store villaer, men bravt kæmpende 37 timer om ugen i industrien, flået til ukendelighed i skat af min elskede stat, mens jeg glæder mig over Bo Lidegaard, Anita Bay Bundegaard og andre af tidens store lys i Politikens lederkollegium.

Og de store tanker og idéer de dag efter dag utrætteligt delagtiggør mig i.

Læs mere her: http://politiken.dk/debat/ledere/ECE1572501/investeringsbank-bringer-det-vaerste-frem-i-unge/

Kilde: