Forleden kunne man på www.ugebreveta4.dk læse om en OECD-undersøgelse, som tilsyneladende skulle have gravlagt samtlige argumenter for skattelettelser. For der var da ingen ende på, hvad forskellige røde politikere kunne udlede af det! Der blev både konkluderet, at vores konkurrenceevne er i top og vores skattetryk i bund. Men det ENESTE undersøgelsen konkluderede var, at danske virksomheder betaler mindre i sociale bidrag end virksomhederne i resten af Europa.
Behøvede vi virkelig en undersøgelse for at konkludere det? Jeg troede, at det var almen viden…
At konkludere andet end det, tyder enten på en god fantasi eller en bekymrende mangel på evne til at læse statistikker. For ordet ”skattetryk” fremgår overhovedet ikke af grafen, og det er ret tydeligt at se, at danskerne er dem, som betaler mest i indkomstskat. Ifølge grafen betaler en gennemsnitslønnet dansker 38,6% i indkomstskat og sociale bidrag, hvilket placerer Danmark på en knap så overraskende solid førsteplads. Andenpladsen går til Tyskland med deres 32,9% og tredjepladsen til Belgien med 32,4%. Kigger man på marginalskatten bliver vores førsteplads kun endnu mere solid, og hvad angår skattetrykket, så har vi også her en bundsolid førsteplads.
Så virksomheder i andre lande betaler mere i sociale bidrag end herhjemme, men opvejer det vores høje lønniveau, som kun bliver presset yderligere op af vores høje skatter og utallige afgifter? Vores høje lønniveau har uanset hvad en del af skylden for vores ringe konkurrenceevne, og nu er det engang sådan, at høje skatter presser lønnen yderligere op – noget sociale bidrag for virksomhederne ikke gør. Så der var det første argument for skattelettelser.
Vi har trods vores høje lønniveau et lille rådighedsbeløb takket være vores høje skatter og afgifter. For at øge rådighedsbeløbet og dermed privatforbruget, hvilket vil skabe flere arbejdspladser, er det nødvendigt at foretage skattelettelser. Vi kan også skabe vækst ved hjælp af offentlige investeringer, hvilket Helle og Villy vil, men hvad sker der, når folkeskolerne er renoveret og broerne bygget? Så står vi tilbage med samme problem som før. Skattelettelser skaber til gengæld et holdbart fundament, som væksten kan udspringe fra. Der var endnu et argument for skattelettelser. Så er der også et moralsk argument, for hvor stor en andel af BORGERNES penge, kan vi tillade os at opkræve i skatter og afgifter?
Jeg vil derfor drage følgende konklusion: Dansk konkurrenceevne er i bund og dansk skattetryk i top.
