Clement Kjersgaard skriver dagens kronik i politiken.dk:
"Før: 8-10 partier med nøje definerede (men ofte meget idiosynkratiske) identiteter og målgrupper. Nu: to klart definerede lejre, hvor statsministerkandidaten står nær midten (for hele tiden at kunne snuppe midtervælgere fra sin rival), mens hans/hendes allierede piler frem og tilbage langs fløjen og vedligeholder et evigt skuffet bagland."
