Den nyeste måling fra Gallup viser hvor hurtigt stemningen kan skifte. "Rød blok" er fortsat foran, men forspringet er indsnævret så dramatisk, at gruppen af ved ikke og statistisk usikkerhed tilsammen er mere end tilstrækkeligt til at lukke hullet.
En umiddelbar effekt af den nye målling bliver uden tvivl at Helle Thorning/Villy Søvndal vil være tvunget til at forlade hængekøjerne og kste sig mere aktivt ind i kampen. Gennem en periode har Helle Thorning været fuldstændig usynlig, og Villy Søvndal har man kun kunnet opleve i diverse mad reality programmer på landsdækkende TV. De politiske udmeldinger har man overladt til skygge statsminister Harald Børsting. Nu må det imidlertid være slut med at lurepasse.
"Blå blok" har flere nye bolde at spille med:
-> En ny og revitaliseret opstilling som er gearet til valgkamt.
- -> Et Liberalt Alliance i topform - og med forventede nye gevinster ovenpå et succesfuldt landsmøde
- - -> Et Radikalt parti som har indset, at det ikke er holdbart at låse sig 100% til rød blok.
Nu er det tid til at forberede et bredere regeringssamarbejde mellem VKO og Liberal Alliance - og udgangspunktet skal være konkrete og gennemskuelige forslag til en genopretningsplan. Hvis der fremkommer en sådan plan indenfor ovrskuelig fremtid - måske i forlængelse af rapporten fra vækstforum, men gerne inden regeringen låser sig fast på en 2020 plan, så ser det om ikke lyst ud så lysere ud for Danmark.