Fra en ung studerendes perspektiv har det politiske landskab bevæget sig mod en regulær istid.
En istid hvor er alt er frosset fast, og sneboldkamp ikke længere er noget der er forbeholdt skolegården.
Vores samfund er løbet ind i den værste krise i min levetid. Reformerne burde stå i kø for at blive gennemført, de økonomiske vismænd burde nedkalde fatwaer over samtlige danske politikere.
For hvordan er det lige vi har valgt at håndtere denne krise?
Vi har forsøgt at regulere os udenom alle de ubehagelige opgaver og i steder fokuseret på hvor folks børn går i skole, hvem der tager på ferie hvornår, og til en hvis grad Clement Kjærsgaards hår.
Jeg kan godt se det rimelige i at have fokus på Helle og Mettes skolevalg, og det er også beklageligt at vores udenrigsminister foretrækker Mallorca frem for Arktis. Men hvis jeg en gang til hører at en medieluder af en politik beslutter sig for at kalde en af de ovennævnte i samråd, og det ikke handler om hvorfor jeg skal betale skat til min fars golfvenners efterløn, så stiller jeg sku selv op!
Jeg er klar over at alt politik ikke kun kan gøres op i store økonomiske spørgsmål, men hvis i ikke har andet at lave så opdater da jeres facebook eller lign. Og så lad da for guds skyld Poul Madsen og hans slags om at forholde sig til politikernes private personlige valg. Det er min generation og mig der skal betale for den pamperipolitik der bliver ført nu, og jeg kan love jer for at Helles datters skolevalg ikke ligger mig meget på sinde når jeg skal arbejde til jeg er 80!
Så kom nu op fra jeres taster, drop bt. -og eb.dk og fokuser på den opgave der ligger foran os. Brug jeres 12 minutter på at læse bare en vismandsrapport, eller hvor meget i når..
De eneste respektable partier på borgen er efterhånden Liberal Alliance og Enhedslisten. Og deres vælgertilslutning er jo ikke ligefrem noget at slå kolbøtter for.. De har da i det mindste forstået at politikerfaget bliver målt på præstationer og ikke leflen..
God tirsdag!
